Embolo gjorde det onde mod sit fødeland - Solid 1-0 sejr til Schweiz mod Cameroun

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Embolo gjorde det onde mod sit fødeland - Solid 1-0 sejr til Schweiz mod Cameroun

Shaqiri og Embolo jubler efter det, der viste sig at være sejrsmålet.
Shaqiri og Embolo jubler efter det, der viste sig at være sejrsmålet.Glyn KIRK / AFP
Schweiz og Cameroun åbnede i torsdagens første kamp gruppe G med et opgør, som Schweiz fik alle tre point med fra, efter Breel Embolo, der er født i Cameroun, scorede kampens eneste mål kort efter pausen.

Kampen begyndte i et livligt tempo, og Cameroun viste flere gange deres store, atletiske styrke, men det erfarne sæt modstandere fra Schweiz havde ikke alt for store problemer med at afvise dem. Et par gange blev det dog til halvstore chancer til Eric Choupo-Moting, der har været i glimrende form denne sæson. Men Yann Sommer kunne ret nemt redde begge forsøg.

Lige før pausen kom Schweiz frem til deres bedste forsøg, da Manchester Citys Manuel Akanji steg uimodståeligt op til et hjørnespark, men hans ellers glimrende hovedstød gik over mål. Herefter gik holdene fra banen efter en første halvleg, der udgjorde fin underholdning. 

Kort efter pausen, der fik vi endelig hul på bylden. Xherdan Shaqiri kunne efter en flot tur på højrekanten lægge bolden blødt tilbage i feltet til Breel Embolo, der nemt kunne score til 1-0.

Med en halv time igen var Anguissa ved at dirigere en udligning forbi Jan Sommer, men den sad lige i favnen på den erfarne målmand. Schweiz løb direkte op til den anden ende og var her yderst tæt på at score, da Ruben Vargas fik nærmest den samme chance, som Embolo havde scoret på tidligere. Han forspildte dog chancen, da hans skud blev flot reddet af Andre Onana i Camerouns mål.

Schweiz virkede til at være i fuld kontrol, og deres føring føltes aldrig særligt i fare mod camerouneserne, der ikke kunne dirke modstanderforsvaret op.

Kampen endte 1-0 og dermed er Schweiz altså i spidsen af gruppen mindst til i aften, hvor Brasilien og Serbien mødes.