Dramatisk udligning i tillægstiden giver FC Nordjælland hårdt tilkæmpet point mod Lyngby

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dramatisk udligning i tillægstiden giver FC Nordjælland hårdt tilkæmpet point mod Lyngby

Dramatisk udligning i tillægstiden giver FC Nordjælland hårdt tilkæmpet point mod Lyngby
Dramatisk udligning i tillægstiden giver FC Nordjælland hårdt tilkæmpet point mod LyngbyLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kian Hansen scorede langt ind i tillægstiden og sikrede FC Nordsjælland uafgjort mod Lyngby efter at Andri Gudjohnsen ellers havde give Lyngby føringen efter 31. minutter, da de to hold mødtes søndag eftermiddag i den danske Superliga.

Det lignede længe en Lyngby-sejr over lokalrivalerne fra FC Nordsjælland i syvende spillerunde i 3F Superligaen, men i syvende tillægsminut gjorde Kian Hansen det til kampens resultat 1-1.

Det var et opgør, der var præget af mange hårde nærkampe, hvilket til tider gjorde det til en uskøn affære.

Hen mod slutningen af første halvleg kom kampens første scoring, da Andri Gudjohnson prikkede sit første Lyngby-mål i nettet.

Selv om nytilkomne Andreas Schjelderup og Christian Rasmussen fik comeback for FCN, fik mandskabet først åbnet Lyngbys jerndefensiv op til allersidst, da Kian Hansen udlignede efter en dødbold.

Med pointdeleren forbliver FCN foreløbig på førstepladsen i Superligaen, mens Lyngby ligger nummer otte.

Lyngby - FC Nordsjælland Holdopstillinger
Lyngby - FC Nordsjælland HoldopstillingerFlashare

Lyngby kom som vanligt aggressivt ud fra kampens begyndelse, hvor hjemmeholdet ikke var bange for at kaste sig ind i tacklingerne.

Det forstyrrede flere gange boldomgangen for FCN og gjorde, at fejlene opstod for det ellers kontrollerende tophold.

Det var en jævnbyrdig affære i langt størstedelen af første halvleg, men Johannes Hoff Thorups tropper overkom hjemmeholdets pres og fik en smule overtag.

Efter 31 minutter var det alligevel Lyngby, der bragte sig foran, da Andri Gudjohnson kom først på et præcist indlæg fra Willy Kumado og scorede sit første Lyngby-mål til 1-0.

FCN kom ud til anden halvleg med stor energi, og udligningen var ved at komme først ved Oliver Antman og efterfølgende Ibrahim Osman, men begge afslutninger blev sendt over Mads Kikkenborgs mål.

Efter 58 minutter gjorde Andreas Schjelderup comeback i FCN-trøjen, efter at nordmanden kom tilbage til klubben på sidste dag af transfervinduet, men det var Kian Hansen, der dybt inde i overtiden skaffede farummandskabet det ene point.