Drømmer om overlevelse, fan af engelsk hold og ser op til kroat: Hjulmand er hot i Serie A

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Drømmer om overlevelse, fan af engelsk hold og ser op til kroat: Hjulmand er hot i Serie A

Drømmer om overlevelse, fan af engelsk hold og ser op til kroat: Hjulmand er hot i Serie A
Drømmer om overlevelse, fan af engelsk hold og ser op til kroat: Hjulmand er hot i Serie AProfimedia
Det har været et begivenhedsrigt efterår for Morten Hjulmand, der er anfører i italienske Lecce. Han høster store roser i de italienske medier og skulle være i søgelyset hos flere store klubber. I et interview med Gazzetta dello Sport fortæller han dog, at hans yndlingshold er engelsk. Og forbilledet? Han er såmænd kroatisk.

Der er nok ikke mange danskere, der kan prale af at have været anfører for en klub i en af Europas fem store ligaer allerede som 23-årig. Men det kan Morten Hjulmand. I US Lecce i det sydlige Italien bærer det forhenværende FCK-talent anførerbindet, når de italienske oprykkere går på grønsværen. 

Det har han ganske ofte hidtil i denne sæson. Hjulmand er nemlig startet inde 14 gange ud af 15 mulige Serie A-kampe, kun en karantæne ovenpå et rødt kort har holdt ham fra banen. 

Og han har endda gjort det rigtig flot. Da Lecce forleden slog Atalanta, blev den danske midtbanedirigent dynget til med roser fra flere italienske sportsmedier, og en gennemgang af karakterne i Gazzetta dello Sport viser Hjulmand som den bedste dansker i Serie A i dette efterår

I et større interview med netop Gazzetta dello Sport løfter den unge midtbanespiller nu lidt af sløret for, hvad han drømmer om i fremtiden, og hvem han egentlig ser op til i fodboldmæssig forstand. 

Overlevelse vigtigst 

De flotte præstationer i efteråret har for alvor sat Morten Hjulmand på fodboldlandkortet i det italienske. Ifølge Gazzetta dello Sport skulle både AS Roma og SSC Napoli være vilde med danskerens præstationer, mens også både tyske og engelske hold skulle have danskeren i deres søgelys. 

For Hjulmand selv er der dog fokus på én ting i denne sæson, og det er at skaffe Lecce endnu en sæson i det fineste italienske fodboldselskab, hvor det syditalienske mandskab spiller sin sæson nummer 17 i denne sæson. 

"Jeg drømmer om at overleve med Lecce. Jeg er blevet forelsket i Lecce. Jeg bor i den historiske bykerne, og jeg er stadig ved at lære området at kende. Jeg elsker havet, og jeg elsker Santa Caterina, lige over Gallipoli. Jeg, min forlovede, Emilie, og vores hund, Olau, har det fantastisk her," fortæller Hjulmand om livet i Apulien til Gazzetta dello Sport. 

Allerede som 19-årig forlod Morten Hjulmand tilværelsen i Danmark, da han skiftede U19-holdet i FC København ud med førsteholdet i østrigske Admira Wacker, hvor han blev frem til januarvinduet i 2021. 

Fan af Arteta og Co.

Mens interessen for den 23-årige midtbanestyrmand altså er stor blandt flere italienske hold, så lægger Hjulmand ikke skjul på, hvilken liga han finder allermest tiltrækkende. 

"Jeg er vild med Premier League. Jeg er Arsenal-fan. (Mikel, red.) Arteta har på to år formået at ændre alt i klubben, mentaliteten, og nu spiller de rigtig godt. Med stor intensitet," forklarer Morten Hjulmand til det italienske medie. 

Morten Hjulmand har gang i sin anden hele sæson i Lecce.
Morten Hjulmand har gang i sin anden hele sæson i Lecce.Flashscore

Som anfører er Morten Hjulmand blevet tildelt en masse ansvar af cheftræner Marco Baroni, som overtog styringen af det syditalienske mandskab. 

Selvom Hjulmand sætter pris på anførerbindet, understreger han dog samtidig, at der er flere store personligheder i truppen, der også tager ansvar - og samtidig fortæller han, at han altid forsøger at snakke italiensk. 

Kroatisk forbillede

Som Arsenal-fan kan Hjulmand måske spejle sig i klubbens nuværende cheftræner, Mikel Arteta, der som spiller havde flere år i rollen som 'regista,' som italienerne kalder den dybe playmakerrolle, som særligt Andrea Pirlo mestrede til perfektion i karrierens sidste år i Juventus. 

Overfor Gazzetta dello Sport afslører Morten Hjulmand dog, at det hverken er Arteta eller Pirlo, den danske midtbanespiller forsøger at modellerer sit spil efter. Han ser i stedet op til en kroat, der hverken hedde Luka Modrić eller Ivan Rakitić.

"(Marcelo, red.) Brozović fra Inter. Jeg forsøger at lære en masse fra hans spil. Jeg nyder virkelig at se, hvordan han erobrer bolden. Han er altid i nærheden af forsvaret," fortæller Hjulmand om sit kroatiske forbillede, der siden januar 2015 har spillet i Internazionale, hvor det er blevet til mere end 300 optrædener. 

Trods efterårets flotte præstationer blev der ikke plads til Morten Hjulmand i Kasper Hjulmands 26-mand store VM-trup, hvorfor der altså nu venter en længere pause for førstnævnte Hjulmand, der først skal i aktion igen, når Lecce 4. januar får besøg af Maurizio Sarri og SS Lazio.