Djokovic´s spillerforening vil hjælpe dopingsynder
Den tidligere verdensetter afleverede under US Open i august en dopingprøve, der indeholdt det ulovlige stof roxadustat. Det oplysste tennissportens integritetsenhed (ITIA) fredag på sin hjemmeside. Haleps B-prøve var også positiv, lyder det. Roxadustat bruges til behandling af folk med et lavt antal røde blodceller forårsaget af nyreproblemer.
31-årige Halep, der er nummer ni på verdensranglisten, fortæller, at hun var i chok, da hun fik at vide, at hun var blevet testet positiv. "I dag starter den hårdeste kamp i mit liv. En kamp for sandheden. Igennem hele min karriere har ideen om at snyde aldrig strejfet mig, og det er fuldstændig imod alle de værdier, jeg er blevet oplært med. Jeg vil kæmpe til det sidste for at bevise, at jeg aldrig bevidst har taget noget forbudt stof, og jeg tror på, at sandheden før eller siden vil komme frem", siger Halep.
Stor kritik af ny spillerforeningMen nu har PTPA (Professional Tennis Players Association) anført af Novak Djokovic udsendt en pressemeddelelse, hvor man lover at støtte Halep i hendes kamp. "PTPA forpligter sig til at sikre at Simona Halep får en fuldstændig retfærdig proces", står der bla. i erklæringen.
Den nye spillerforening har delt vandene og sendte sendte chokbølger gennem tennis-verden, da Djokovic i forbindelse med US Open fratrådte sin plads i ATP spillerforeningen for netop at starte den nye forening, der bedre kunne forsvare spillernes rettigheder. Ved sin oprettelse inkluderede PTPA organisation dog ikke kvinders rettigheder, hvilket tiltrak kritik fra nogle af tennis-sportens største navne, bl.a Roger Federer og Rafael Nadal.