Det argentinske landshold overtager føringen på landsholdenes hitliste

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Det argentinske landshold overtager føringen på landsholdenes hitliste

Messi og co. topper nu også verdensranglisten.
Messi og co. topper nu også verdensranglisten.Profimedia
Siden VM-triumfen i december har Argentina kunnet kalde sig verdens bedste fodboldlandshold. Nu kan den status også aflæses på Fifas verdensrangliste.

På den seneste udgave, der er blevet offentliggjort torsdag, har argentinerne overtaget førstepladsen fra de evige rivaler fra Brasilien.

Brasilianerne er også blevet overhalet af Frankrigs VM-sølvvindere og er nu nummer tre.

Foruden pladsbytterne i toppen er den eneste ændring i top-20, at Danmark og Senegal bytter plads. Det betyder, at Kasper Hjulmands tropper falder en enkelt placering til 19.-pladsen.

Siden seneste rangliste udkom i december, har Danmark spillet to EM-kvalifikationskampe med blandet succes.

Den første resulterede i en 3-1-sejr i Parken over Finland, mens den anden blev en gedigen nedtur med et højst overraskende nederlag i Kasakhstan.

Danmark er dog fortsat den bedst rangerede nordiske nation. Sverige er næstbedst som nummer 22, mens Norge efter en svær start på EM-kvalifikationen lige som Danmark er faldet en placering. Nordmændene er nu nummer 44.