Danmark klar til EM-finale efter overbevisende indsats - Jesper Jensen er stolt

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark klar til EM-finale efter overbevisende indsats - Jesper Jensen er stolt
Danmark klar til EM-finale efter overbevisende indsats - Jesper Jensen er stolt
Danmark klar til EM-finale efter overbevisende indsats - Jesper Jensen er stoltJure Makovec / AFP
- Det er bare vildt. Det er bare vildt.

Sådan lyder det fra landstræner Jesper Jensen til TV 2 efter Danmarks sejr i semifinalen ved EM i kvindehåndbold.

Her blev Montenegro slået med 27-23, da kvindelandsholdet sluttede en 18 år lang finaletørke i de store turneringer.

"Vi har haft kæmpe pres på. Montenegro har jo det der blod og den passion, og vi kunne også se i dag, at når de får lov, så spiller de godt, og når vi var 100 procent på, og vi ikke lavede småfejl, så var vi gode. Det vigtigste er, at vi nu står i en finale. Vi er så glade og så stolte," siger Jensen til TV 2.

Landstræneren blev tydeligt rørt, da han blev bedt om at forholde sig til, hvad finalepladsen betyder for ham.

"Det betyder så meget. AM (Anne Mette Hansen, red.) og Sandra (Sandra Toft, red.), der står derinde og er så glade. Ja, det er bare fedt, de har kraftedeme kæmpet for det, de her tøser," siger Jensen til TV 2.

"De har stået meget igennem og kæmpet så meget for at stå her. De har taget så mange tæsk fra pressen og fra omverdenen, og nu får de lov til at stå i en finale på søndag. Jeg synes, vi har fine muligheder for også at lave noget godt der og skrive endnu et kapital til dansk kvindehåndbolds historie."

Danmark skal i finalen møde enten Norge eller Frankrig, der mødes i den anden semifinale senere fredag aften.