Danish Dynamite i Anderlecht: Dolberg og Dreyer fortsætter flotte målstimer

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danish Dynamite i Anderlecht: Dolberg og Dreyer fortsætter flotte målstimer

Dolberg og Dreyer fortsætter flotte målstimer i Belgien
Dolberg og Dreyer fortsætter flotte målstimer i BelgienProfimedia
Kasper Dolberg og Anders Dreyer bærer Anderlecht frem for tiden.

Søndag sørgede de danske fodboldspillere for at bringe deres belgiske hold foran med henholdsvis 1-0 og 2-0 i første halvleg af opgøret mod Cercle Brugge.

Dolberg lagde sågar op til Dreyers scoring, inden Dreyer i anden halvleg også blev noteret for et oplæg til Mario Stroeykens, der scorede kampens sidste mål til resultatet, 3-0.

Kasper Dolberg har nu scoret et mål i hver af sine seneste seks ligakampe, mens Anders Dreyer har scoret fem mål på tværs af de seneste tre kampe.

Flashscores karakterer
Flashscores karaktererFlashscore

Thomas Delaney og Kasper Schmeichel var også i startopstillingen hos Anderlecht, som er placeret som nummer to i den belgiske liga.

De to kom ikke på måltavlen, men kunne nyde, at Kasper Dolberg kom på måltavlen efter 37 minutter.

Anderlecht holdt Cercle Brugge under pres, og til sidst blev bolden prikket dybt til Dolberg, som smed sig frem og sparkede den i mål.

Mindre end tre minutter senere fik Dolberg bolden midt i feltet og afleverede den til sin egen højreside, hvor Dreyer fra fri position scorede let i modsatte side af målet.

Alle fire Anderlecht-danskere må formodes at være i betragtning hos landstræner Kasper Hjulmand, som i den kommende uge udtager sit hold til EM-kvalifikationskampene mod Slovenien og Nordirland senere i november.