Curlingkvinder er med i VM-topstrid trods nederlag

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Curlingkvinder er med i VM-topstrid trods nederlag
Curlingkvinder er med i VM-topstrid trods nederlag
Curlingkvinder er med i VM-topstrid trods nederlagJONAS EKSTROMER/TT NEWS AGENCY/AFP
Med fem sejre i de første syv kampe er de danske curlingkvinder godt med fremme ved VM i Canada.

Natten til onsdag dansk tid tabte Danmark en yderst tæt kamp til Sverige med cifrene 5-6 efter en ekstra ende.

Forinden havde danskerne besejret USA med 7-4, og de resultater rækker til en femteplads i den samlede stilling i det indledende gruppespil.

Det er de seks bedste nationer, der går videre til knockoutfasen i turneringen. I alt 13 lande deltager ved VM.

Sverige tabte sine første tre kampe ved VM, men holdet er siden kommet stærkt tilbage i turneringen med fire sejre i træk.

Det gik ud over Danmark, som ellers var godt med i det meste af opgøret.

Efter femte ende var Danmark foran 3-2, og efter ottende ende stod det 4-3 til danskerne.

Men Sverige havde den bedste afslutning på kampen og kom foran 5-4 efter niende ende.

Skipper Madeleine Dupont og resten af curlingkvinderne udlignede til 5-5 efter tiende ende, og dermed skulle det afgøres i en ekstra ende. Her var svenskerne stærkest og tog en kneben sejr.

I de næste to kampe skal Danmark møde Italien og New Zealand. De kampe spilles onsdag aften klokken 18 og 23 dansk tid.

Derefter resterer der tre kampe for Danmark i VM-slutrundens indledende gruppespil.

Omtaler