Clara Tauson tager fornem tjekkisk skalp i Kina - Se video

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Clara Tauson tager fornem tjekkisk skalp i Kina - Se video

Clara Tauson tager fornem tjekkisk skalp i Kina
Clara Tauson tager fornem tjekkisk skalp i KinaProfimedia
Clara Tauson tog en fornem tjekkisk skalp, da hun bookede billetten til anden runde af WTA turneringen i Guangzhou Open ved at slå verdensranglistens nr. 49, Linda Fruhvirtova med 6-2, 7-6

I første runde slog hun den sjetteseedede tjekke, Linda Fruhvirtova, med cifrene 6-2, 7-6.

Tauson, der på mandagens opdaterede verdensrangliste ligger nummer 76, vandt efter 1 time 50 minutter på banen.

Den 18-årige Fruhvirtova dumpede mandag ned som nummer 117, men så sent som i sidste uge var hun nummer 68, men nu har hun mistet sine optjente point for en turneringssejr i Indien for et år siden.

Mandagens opgør startede meget lige, men Tauson fik hurtigt overtaget. Danskeren var bagud 1-2, men tog så fem partier i træk og sikrede første sæt.

Clara Tauson - Linda Fruhvirtova
Livesport

I andet sæt kom Tauson på 3-1, blandt andet efter et rent servegennembrud, men tjekken svarede tilbage og kom på 3-3.

Tauson brød igen til 4-3 og kunne serve sejren hjem ved stillingen 5-4, men hun kiksede forsøget, og i stedet endte sættet i tiebreak.

Her kom Tauson bagud med 4-6 og var nede med to sætbolde, men så spillede danskeren tre gode bolde i træk og kom foran 7-6.

På den efterfølgende matchbold slog tjekken bolden ud af banen.

Der var ikke mange tilskuere på plads til kampen, men en af dem var Lars Christensen, der normalt er træner for Holger Rune.

Christensen hjalp Tauson under US Open og er nu også rejst med til Kina.

Kina er også Holger Runes næste destination, da han efter planen skal spille China Open i Beijing fra 28. september. Rune døjer dog aktuelt med en rygskade.