Chelsea slår halvskuffende Dortmund ud efter kontroversielt om-straffe

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea slår halvskuffende Dortmund ud efter kontroversielt om-straffe

Opdateret
Raheem Sterling scorer Chelseas første mål.
Raheem Sterling scorer Chelseas første mål.AFP
Chelsea er videre til næste runde i Champions League efter en relativt sikker sejr på 2-0, hvor især det andet mål skabte ballade, da et straffe skulle tages om.

Ville Chelsea nok engang vende et tabt resultat fra første kamp til en samlet kvalifikation i Champions League? Det mente bookmakerne, men det var svært at se bort fra, at Dortmund kom ind til kampen i storform, mens Chelsea kom med en mere sløj en af slagsen.

Dortmund vandt snævert det første opgør med 1-0, men det var i en kamp, hvor Chelsea kunne og burde have scoret mindst en gang. Men uskarphed, træværk samt målmand Gregor Kobel i eksplosiv form stod i vejen for et mål til London-klubben.

Nu gjaldt det så på Stamford Bridge, og efter Chelsea tog første sejr i lang tid i weekenden over Leeds, så var der kommet lidt selvtillid tilbage i tanken.

Chelsea måtte undvære en række spillere, såsom Mason Mount, der havde karantæne, samt Benoit Badiashile, så bænken bag præg af hele seks spillere med engelsk pas. På banen indtog Reece James og Gary Chilwell de to pladser som wingbacks.

Kampen blev i øvrigt udskudt med ti minutter, da samtlige tyske udefans endnu ikke var på plads. De var også mødt frem i stort omfang, som de plejer.

Da kampen endelig kom i gang, der kom den flyvende ud af starthullerne. Inden for de første syv minutter var Julian Brandt gået ud med en skade, og Chelsea havde haft to pæne chancer til Joao Felix og Kai Havertz. Chelsea gik også hårdt til den, og både Cucurella samt Wesley Fofana var heldige at slippe for kort. 

Marco Reus havde et forrygende forsøg på et af de følgende frispark, men det håndterede Kepa i Chelseas mål flot.

Dortmund satte sig nu på spillet, men store chancer producerede de ikke. Omvendt var Havertz millimeter fra et føringsmål, da han efter knap en halv time sendte bolden på indersiden af stolpen efter en ripost. Havertz havde mange infights med sine landsmænd, og det slog flere gange gnister.

Ti minutter senere var han på spil igen. Han troede, at han havde sat en smuk scoring ind via det fjerne hjørne, men forinden var Raheem Sterling røget ind i en offside. Med et par minutter igen af halvlegen gik den dog ikke længere for udeholdet.

Raheem Sterling kludrede med bolden to gange, men kom alligevel fri til en hård afslutning, som vikarierende Alexander Meyer intet kunne gøre ved.  Den føring holdt til pausen, og alt var lige, selvom Chelsea havde været mest giftige. Skaden til Brandt havde gjort ondt på gæsterne.

Omstraffe satte gryden i kog på Stamford Bridge

Man skulle ikke nå langt ind i anden halvleg, før der igen var drama. Et indlæg fra Gary Chilwell ramte Marcus Wolf på hånden, og efter et kort VAR-check kunne Kai Havertz tage sit straffe.

Igen ramte tyskeren stolpen, men lykken stod ham bi, da VAR viste, at der var Dortmund-spillere langt inde i feltet, da han sparkede. Dermed omspark. Denne gang kunne den vikarierende keeper Meyer ikke gøre noget, for denne gang sad Havertz skud helt præcist, på samme sted som før, bare i mål.

Nu var Dortmund pressede, men ikke slået. Kort efter burde Jude Bellingham have scoret, men han satte i fri position bolden forbi den ene stolpe.

Nærkampe var der rigeligt af i kampen
Nærkampe var der rigeligt af i kampenATP

Det afholdt ikke Dortmund fra at blive ved med at prøve, men de forvaltede ikke deres optræk til chancer særligt godt, og Chelsea havde det fint, hvor de var.

Med et lille kvarter igen så det ud som om, der var lukket og slukket på Stamford Bridge. Sterling serverede bolden på et sølvfad for indskiftede Conor Gallagher, men i denne situation var Sterling igen offside, omend kun med en bittelille støvlesnude.

Mod slutningen af kampen sendte Dortmund alle mand, inklusive målmand Meyer, frem, men det blev kun til et par halvfarlige på chancefronten. Chelseas forsvar stod solidt med Kalidou Koulibaly som en sikker erstatning for den skadede kaptajn Silva. Samtidig spillede Gary Chilwell en stor kamp på venstrekanten.

Umiddelbart burde The Blues have scoret et par gange mere i netop den fase, hvor Die Borussen smed alt frem, men de smed for hurtigt deres kontrachancer væk.

Ikke desto mindre, så holdt de også deres eget mål rent, og derfor kunne Chelsea ganske roligt vente kampen ud efter en aggressiv indsats, der placerer håb forude for manager Graham Potter.

I Lissabon gjorde Benfica kort proces med Club Brügge, der efter 0-2 i det første opgør var oppe mod lidt af en mur på Estadio da Luz. Det stod således 2-0 ved pausen i en kamp, endte med massive 5-1 til Benfica, der altså slog belgierne ud med samlet 7-1.

Se statistikker fra kampen på Flashscore!  

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore