Brentford nærmer sig bunden efter irsk gavebod: Taber for fjerde kamp i træk

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Brentford nærmer sig bunden efter irsk gavebod: Taber for fjerde kamp i træk

Brentford nærmer sig bunden efter irsk gavebod: Taber for fjerde kamp i træk
Brentford nærmer sig bunden efter irsk gavebod: Taber for fjerde kamp i trækPhoto by Ryan Pierse/Getty Images
Brentford tabte onsdag endnu engang, da det hjemme blev 1-4 mod Wolverhampton.

Fire danskere var i spil for værterne, men især den irske forsvarsspiller Nathan Collins må påtage sig skurkerollen efter en regulær mareridtspræstation.

Nederlaget var Brentfords sjette i syv ligakampe, og på 14.-pladsen har Thomas Franks tropper beskedne fire point ned til Luton lige under nedrykningsstregen.

Tre vilde minutter omkring et kvarters spil kickstartede en underholdende kamp på Brentford Community Stadium.

Mario Lemina headede Wolverhampton på 1-0, og knap var bolden givet op, inden Nathan Collins forærede angriberen Hee-Chan Hwang en friløber, som han omsatte til 2-0.

Yoane Wissa reducerede straks derefter, men selv om Brentford var ganske godt med spillemæssigt, stod det 1-3 ved pausen, efter at Collins' fremlægning ramte en modstander, og Hwang øjeblikket efter fordoblede sin total.

Mads Roerslev og Christian Nørgaard fik selskab af Mikkel Damsgaard fra anden halvlegs start, og han var med i den bedste periode for hjemmeholdet, ligesom Mathias Jensen siden også kom ind efter fem opgørs fravær på grund af en skade.

Men Brentford fik ikke omsat sit overtag, og i stedet blev kampen lukket efter 79 minutter, da Nathan Collins fuldendte sin katastrofale indsats med en forfærdelig fejl, som indskifteren Jean-Ricner Bellegarde forvandlede til 4-1-målet.