Brandvarm nordmand scorer 124 millioner på golftriumf

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Brandvarm nordmand scorer 124 millioner på golftriumf

Brandvarm nordmand scorer 124 millioner på golftriumf
Brandvarm nordmand scorer 124 millioner på golftriumfProfimedia
Golfstjernen Viktor Hovland behøver formentlig ikke at bekymre sig om sin privatøkonomi foreløbig.

Natten til mandag vandt den 25-årige nordmand PGA Tourens sæsonfinale, Tour Championship. En sejr, der indbringer ham svimlende 18 millioner dollar, svarende til 124 millioner danske kroner.

Det er blot en uge, siden Hovland vandt BMW Championship og ved den lejlighed scorede 3,6 millioner dollar (25 millioner kroner).

Sejren i Tour Championship er ubetinget karrierens største. Og den var tilmed ganske suveræn.

Hovland gik samlet de fire runder på East Lake Golf Club i Atlanta i 27 slag under par. Det var fem slag bedre end nærmeste konkurrent, amerikaneren Xander Schauffele.

Hovland, der indledte den afsluttende runde med et forspring på seks slag, måtte dog se Schauffele skabe en smule spænding undervejs. Med syv huller igen var amerikaneren blot tre slag efter.

Men Hovland bevarede roen og leverede birdies på de tre sidste huller som en effektfuld afslutning.

"Det er surrealistisk. Jeg har spillet mit bedste golf i disse dage. Det kunne ikke være sket på et bedre tidspunkt", siger Viktor Hovland ifølge NTB.

I alt er nordmanden nu noteret for seks turneringssejre på PGA Touren. Efter weekendens triumf avancerer han til fjerdepladsen på verdensranglisten.