Bordtennis følger i fodboldens fodspor og afholder VM i Qatar i 2025

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Bordtennis følger i fodboldens fodspor og afholder VM i Qatar i 2025

Bordtennis følger i fodboldens fodspor og afholder VM i Qatar i 2025
Bordtennis følger i fodboldens fodspor og afholder VM i Qatar i 2025Profimedia
Det er ikke kun VM i fodbold, som beoerne i Doha kan nyde af store sportsbegivenheder. I 2025 kan de nemlig se frem til, at også VM i Bordtennis skal spilles i ørkenstaten.

Der har været meget ballade om placeringen af fodbold-VM i Qatar, og Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) har været udsat for voldsom kritik.

Det har dog tilsyneladende ikke afskrækket andre sportsgrene. I 2025 skal bordtennis-VM således også spilles i Qatars hovedstad, Doha.

Det Internationale Bordtennisforbunds (ITTF) topmøde i Jordan sluttede tirsdag med afstemning om, hvor VM-værtskabet i 2025 skulle placeres.

Her vandt Doha afstemningen blandt de delegerede over Alicante i Spanien. Qatars bud på værtskab fik 57 stemmer, mens det spanske bud måtte nøjes med 39 stemmer.

Doha lagde borde og halgulv til to World Table Tennis-turneringer (WTT) i marts i år.

I forbindelse med det igangværende fodbold-VM er både Qatar og FIFA blevet kritiseret fra mange sider for både bestikkelse og for at se stort på, at Qatar ikke overholder en række menneskerettigheder.

Derudover har Amnesty International rapporteret om flere tusinde døde migrantarbejdere under opførelsen af VM-stadioner, ligesom migrantarbejdernes liv under kummerlige forhold er blevet dokumenteret flere gange.

Bordtennis-VM i 2023 skal afholdes i Sydafrika.