Viktor Axelsen gør comeback med sikker sejr over kineser i Indonesia Open

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Viktor Axelsen gør comeback med sikker sejr over kineser i Indonesia Open

Viktor Axelsen virker til at være tilbage på toppen.
Viktor Axelsen virker til at være tilbage på toppen.AFP
Viktor Axelsen er tilbage på badmintonbanen med succes.

Efter mere end tre uger på sidelinjen gjorde den danske verdensetter comeback med en sejr i sin første kamp ved Indonesia Open.

Axelsen vandt 21-12, 21-8 over kineseren Hong Yang Weng, der er nummer 25 i verden.

Med sejren er Axelsen videre til ottendedelsfinalerne i turneringen.

I de seneste uger har Axelsen meldt afbud til World Tour-turneringerne i Malaysia, Thailand og Singapore med en skade, som han pådrog sig 19. maj under VM for blandede hold, Sudirman Cup.

På forhånd havde han sagt, at han håbede på at blive klar til Indonesia Open, der er en Super 1000-turnering, som spilles fra tirsdag til søndag i denne uge. Det er en af årets største turneringer.

Tilbage på banen kom Axelsen så tirsdag i hallen i Jakarta, og det var ikke til at se, at han på nogen måde var hæmmet af den muskelskade i baglåret, der havde sat ham ud af spillet.

Tværtimod virkede Axelsen tændt og energisk og spillede på et meget højt niveau.

Frisuren hos Axelsen var dog forandret, da håret var klippet meget kort og omkranset af et hvidt pandebånd.

Kineseren var kun i stand til at følge med frem til stillingen 2-2 i første sæt. Derfra trak Axelsen langsomt frem og kom foran 4-2 og senere 13-5.

Axelsen bevægede sig godt rundt på banen og stod stærkt både defensivt og offensivt.

I andet sæt fortsatte Axelsen med at dominere kampen, og danskeren gik til sidebytte med en føring på hele 11-3.

Kineseren havde ikke evnerne på dagen til at true Axelsen, der kontrollerede og styrede næsten samtlige dueller i resten af den ensidige forestilling.

Tidligere tirsdag tabte herredoublen med Jeppe Bay og Lasse Mølhede i første runde i to sæt til et par fra Indonesien.