AGF-duo ser frem til revanche i søndagskamp mod Silkeborg

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AGF-duo ser frem til revanche i søndagskamp mod Silkeborg

Duelund vil have alle tre point mod Silkeborg.
Duelund vil have alle tre point mod Silkeborg.Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mikkel Duelund spillede sin første kamp for AGF mod Silkeborg, men en sen scoring ødelagde en perfekt debut for midtbanespilleren. Denne gang vil han have revanche. Og han ser manglen på kunstgræs som en stor ulempe for gæsterne og en tilsvarende stor for dem selv.

"Vi har en revanche til gode fra sidste kamp i Aarhus. Her fik jeg min debut og jeg kan huske, at Silkeborg var rigtig gode i den kamp. Så jeg synes, vi har noget at modbevise i kampen søndag. SIF er et rigtig godt hold, der er gode på bolden - især på deres bane med kunstgræsset, og det skal vi ha’ respekt for. De har mange gode spillere, der gerne vil have bolden. Så vi skal ind og angribe kampen med vores form for fodbold og autoritet, så vi kan vise dem, at det er os, der bestemmer i Aarhus," siger Mikkel Duelund til klubbens hjemmeside.

Også nyindkøbet Magnus Knudsen glæder sig til det, der ligner et ganske fyldt Århus Stadion til kampen mod lokalrivalerne fra Søhøjlandet.

"Silkeborg er et godt hold, som har gjort det rigtig flot i tidligere sæsoner og jeg har fulgt dem lidt via Tobias (Salquist, red.). De spiller god fodbold og kan gøre det svært for ethvert hold. På søndag skal vi fokusere på vores eget spil og fortsætte med det, som har fungeret for os. Gameplanen er klar og vi glæder os til at spille hjemme igen, hvor der forhåbentlig kommer mange mennesker," sagde Magnus Knudsen inden kampen.

Med en sejr vil AGF holde trit med de to tophold FC København og FC Nordsjælland.

Opgøret mellem AGF og Silkeborg fløjtes igang søndag kl. 18.00.