AaB tager afsked med Pedro Ferreira: Timingen er den rette

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AaB tager afsked med Pedro Ferreira: Timingen er den rette

Pedro Ferreira vender hjem til Portugal
Pedro Ferreira vender hjem til PortugalAabsport.dk
AaB siger farvel til den defensive midtbaneslider Pedro Ferreira, der i mere end tre år har slidt på den nordjyske midtbane.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Midtbanespilleren drager retur til hjemlandet Portugal for at tørne ud for Santa Clara i den næstbedste portugisiske række.

Midtbanespilleren, der har sine forcer i det defensive, kom til Nordjylland i sommeren 2020.

"Pedro Ferreira efterlader absolut et positivt indtryk i AaB, men med kun et halvt år tilbage af sin kontrakt, og med de ændringer i truppen, som vi allerede har foretaget os og er i gang med, har vi været enige med Pedro om, at det ville være optimalt at skilles nu," siger sportsdirektør Jan Kappmeier.

Den 26-årige midtbanespiller ser med glæde tilbage på sin periode i AaB, selv om der både har været op- og nedture.

Han spillede 27 kampe i seneste sæson i Superligaen, hvor den nordjyske klub rykkede ned i den næstbedste række.

"Jeg er nu nået til et sted i karrieren og livet, hvor jeg har brug for udfordringer et nyt sted, og timingen for et skifte er den rette nu - både for mig og for AaB, som jeg ønsker alt det bedste," siger Pedro Ferreira.

Portugiseren nåede 95 kampe for AaB og står noteret for fem scoringer.