AaB henter sidste sæsons Superliga-topscorer hjem i jagten på overlevelse

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AaB henter sidste sæsons Superliga-topscorer hjem i jagten på overlevelse

Nicklas Helenius vender hjem til AaB igen efter sit ophold i Silkeborg IF
Nicklas Helenius vender hjem til AaB igen efter sit ophold i Silkeborg IFMorten Kjær/Ritzau
Nicklas Helenius er atter AaB-spiller. Den nordjyske superligaklub har tirsdag købt angriberen fri af superligarivalen Silkeborg IF og udstyret Helenius med en tre år lang kontrakt. Det skriver AaB på sin hjemmeside.

Angriberen blev topscorer i Superligaen i sidste sæson, og kan han vise nogle af de samme evner frem for AaB, kan han være med til at sikre klubben overlevelse i landets bedste række. AaB overvintrer under nedrykningsstregen.

AaB-direktør Thomas Bælum er begejstret for tilgangen af den 31-årige skarpretter.

"Nicklas' tal taler for sig selv, men ud over en tilbagevenden af en notorisk målscorer og en AaB-dreng, der kender vores kultur, så får vi en voksen mand hjem til vores trup. Indtil i dag har han været anfører i Silkeborg."

"Således er vores forventning, at Nicklas fra dag-et indtræder som en lederskikkelse både på og uden for banen, og at han med sine mål og sin rolle som opspilsstation og assistmager kan blive en udslagsgivende figur både for sig selv og for sine medspillere", siger Thomas Bælum.

Helenius spillede også for AaB frem til sommeren 2013, hvor han blev solgt til Aston Villa. Året efter vendte han retur til AaB på en lejeaftale, der senere blev vekslet til en permanent kontrakt med den nordjyske klub.