77-årige Beckenbauer må droppe Pelé-begravelse på grund af dårlig helbred

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

77-årige Beckenbauer må droppe Pelé-begravelse på grund af dårlig helbred

Pele' og Beckenbauer spillede sammen i New York Cosmos
Pele' og Beckenbauer spillede sammen i New York CosmosProfimedia
Den tyske fodboldlegende Franz Beckenbauer - også kendt som Der Kaiser - vil meget gerne være til stede, når Pelé på tirsdag skal begraves i Brasilien, men det bliver uden den 77-årige tysker.

"Jeg vil meget gerne, men mit helbred tillader desværre ikke så lang en rejse. Jeg vil følge min ven i hjertet på hans sidste rejse", siger Franz Beckenbauer til Bild ifølge nyhedsbureauet dpa.

Pelé og Beckenbauer har haft et nært venskab, siden de i 1977 var holdkammerater i den amerikanske klub New York Cosmos.

De seneste år har de dog ikke set så meget til hinanden, fordi de ifølge Beckenbauer "begge har været ramt".

"Sådan et venskab varer hele livet. Vi har de gode minder."

Beckenbauer, der af mange regnes som den bedste tyske fodboldspiller i historien, fortæller, at Pelé omtalte ham som sin "hvide bror".

"Og han var som en bror. Han udstrålede varme selv over for fremmede."

Pelé døde den 29. december i en alder af 82 år efter længere tids sygdom.

Mandag vil der blive holdt en 24 timer lang mindeceremoni på midten af banen på stadion i byen Santos, der er Pelés hjemby.

Dagen efter vil hans kiste blive båret gennem Santos' gader. Optoget slutter på kirkegården Memorial Necrópole Ecumênica, hvor Pelé vil blive begravet ved en privat ceremoni.

Pelé betragtes som en af historiens største fodboldspillere. Han er den eneste, der som spiller har vundet VM tre gange.