Nyt job til Niels Frederiksen? Polske medier sender Brøndbys mestertræner til storklub

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Nyt job til Niels Frederiksen? Polske medier sender Brøndbys mestertræner til storklub

Niels Frederiksen kan formentlig snart sætte sig på trænerbænken igen efter en længere periode uden job.
Niels Frederiksen kan formentlig snart sætte sig på trænerbænken igen efter en længere periode uden job.Profimedia
Ifølge polske medier kan Niels Frederiksen snart skrive en udenlandsk klub på sit CV. Den 53-årige fynbo og tidligere mestertræner med Brøndby IF meldes nemlig som kommende cheftræner i den polske storklub Lech Poznań.

Siden Niels Frederiksen i midten af november 2022 fik ophævet sin kontrakt i Brøndby IF, har den 53-årige dansker stået uden job. Men nu er der formentlig snart nyt til CV’et for den forhenværende Brøndby-mestertræner.

Således melder flere polske medier om en forestående aftale mellem storklubben Lech Poznań og fynboen, der også tidligere har stået i spidsen for det danske U21-landshold. Aftalen forventes at falde helt på plads i den kommende uge.

I så fald vil Frederiksen blive første danske cheftræner i den bedste polske række, hvor flere spillere dog gennem årene har lagt vejen forbi, herunder Mikkel Kirkeskov, der i 2019 overraskende blev polsk mester med Piast Gliwice, ligesom en anden forhenværende AGF’er, Patrick Olsen, i øjeblikket kæmper med om mesterskabet med Śląsk Wrocław.

Efter sin spæde start som træner for ungdomshold i blandt andet B 1913 og B.93, startede Frederiksen i 2009 rejsen som cheftræner, da han overtog førsteholdet i Lyngby BK, hvorefter den 53-årige odenseaner stod i spidsen for først Esbjerg fB, dernæst det danske U21-landshold og altså seneste Brøndby IF, som han i 2019 guidede til mesterskabet.

I Poznań, der er Polens femtestørste by med lidt over en halv million indbyggere, får Frederiksen til opgave at løfte et Lech-mandskab, der i denne sæson har skuffet fansene med exit før gruppespillet i årets Conference League, hvor polakkerne skuffende tabte til slovakiske Spartak Trnava, såvel som et exit i kvartfinalen i den polske pokalturnering.

Med en øjeblikkelig tredjeplads i den bedste polske række risikerer Lech dermed for anden sæson i streg at slutte sæsonen uden titler, efter det i 2022 blev til både mesterskab og et sæt sølvmedaljer i pokalen for storklubben, der i denne sæson har trukket 24.000 tilskuere i snit til sine hjemmekampe.

Sætter Frederiksen sin underskrift på kontrakten med Lech Poznań, kommer han til at stå i spidsen for blandt andre den forhenværende Randers FC-bomber, Mikael Ishak. Svenskeren er nemlig anfører den i polske klub og har fortsat kontrakt til 2025.