Wimbledon overvejer at droppe det hvide undertøj - under pres fra flere sider

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Wimbledon overvejer at droppe det hvide undertøj - under pres fra flere sider
Serena Williams i klassisk hvidt under 2022-udgaven af Wimbledon.
Serena Williams i klassisk hvidt under 2022-udgaven af Wimbledon.
Profimedia
Wimbledon er kendte for at holde på formerne, faktisk i helt ekstrem grad, og det kommer for eksempel til udtryk i kravene til spillernes påklædning. Men kravet om, at spillere skal være iført hvidt undertøj under kampene, er nu under pres for at blive udfaset.

Wimbledon er ikke ligefrem en turnering, der er kendt for at udvikle sig, tværtimod. Helt ned til hvilke jordbær, der skal sælges, er detaljerne meget vigtige for All England Club, der er arrangørerne bag den verdenskendte turnering. 

Men nu er der tegn på, at de er ved at bløde op for kravet om, at kvinder skal være iført hvidt helt ned til undertøjet. Det fortæller Eurosport.

Judy Murray, der udover at have trænet utallige britiske tennisspillere, er mor til både Andy Andy og Jamie Murray, er en af de kvinder, der er gået til frontalt angreb på de strikse krav, der ifølge hende hører fortiden til.

"Et af de største problemer tidligere i sporten var, at det altid var hvide shorts, hvide dragter og så videre. Ikke kun i tennis. Alt var hvidt. Næsten alle andre sportsgrene har dog fået kulør på dragterne nu," siger Murray.

Hun forklarer, at hun hilser All England Clubs undersøgelse af, om det skal være fortid med hvidt undertøj, velkommen. Men hun fremhæver nødvendigheden af, at der er kvinder med i diskussionen, da det er vigtigt at der er nogle med, som forstår betydningen af menstruationscyklusser, hvilket især har været en stor gene for kvindelige spillere. Udover selv begrænsningen i ikke at kunne vælge undertøj, der passer den individuelle spiller.

Wimbledon er blevet afholdt siden 1877, og er dermed verdens ældste tennisturnering. Udover begrænsningerne på farver, så skal sponsorater være så lidt fremtrædende som muligt for at holde turneringen neutral på alle måder.