Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

VM-sulten Shiffrin glæder sig til afbræk fra rekordjagt: Det handler om at gå efter guldet

Forud for årets verdensmesterskaber har Mikaela Shiffrin allerede seks gange VM-guld på CV'et.
Forud for årets verdensmesterskaber har Mikaela Shiffrin allerede seks gange VM-guld på CV'et.Vladimir Simicek/AFP
Mikaela Shiffrins jagt på World Cup-rekorder har fyldt det meste i den alpine skisæson, men den snak bliver i de kommende uger lagt på hylden for en stund.

Her skal den amerikanske stjerne konkurrere om VM-medaljer i de franske skiområder Courchevel og Méribel.

27-årige Shiffrin glæder sig til at fokusere på noget andet end World Cuppen.

"Hele formålet med VM og andre store mesterskaber er at gå efter guldet. Man skal ikke passe på sine World Cup-point eller stillingerne," siger hun ifølge AFP.

"Det handler om at gå ud hver dag og være klar til at konkurrere, tage risici og være hurtigst mulig på skiene. I sidste ende håber man bare, det er godt nok til at vinde en medalje," konstaterer hun.

Shiffrin har haft en formidabel sæson med 11 World Cup-sejre. Hun har overhalet landsmanden Lindsey Vonn og slået kvindernes rekord for flest triumfer, og nu er hun kun én sejr fra at tangere Ingemar Stenmarks rekord på tværs af kønnene.

Svenskeren vandt 86 World Cup-løb i karrieren. Den rekord har Shiffrin tænkt en del over på det seneste, men nu glæder hun sig til et afbræk.

"Dybest set synes jeg ikke, det gør en forskel, om jeg når 86 eller ej, men det ville være sejt."

"Noget af det mest magiske ved sport er, at folk kan have en holdning til, hvem der er den bedste nogensinde."

"Jeg har måske chancen for at slå rekorden for flest sejre nogensinde, og det er utroligt. Det kan jeg ikke sætte ord på," lyder det fra Shiffrin.

De tekniske discipliner slalom og storslalom ligger bedst til Shiffrin, men hun har også hentet VM-medaljer i fartdisciplinen super-G og kombineret.

Hun har i alt vundet 11 medaljer ved verdensmesterskaberne. Seks af dem har været af guld.