Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere tennis-stjerne ser lys fremtid for Tauson trods miserabelt efterår

Tauson
TausonProfimedia
Den tidligere tjekkiske WTA-spiller Katerina Teruzzi, der nu arbejder for Flashscore som tennis ekspert mener ikke, at der skal indtræde panik i Clara Tauson's lejr efter et ellers miserabelt efterår, hvor det ene nederlag har afløst det andet.

Clara Tauson tog mandag hul på WTA-250 turneringen i Thailand mod amerikanske Katie Volynets, og det endte næsten som man har kunnet forvente i et meget skuffende efterår for Tauson med et nederlag på 6-7, 6-4, 4-6 mod amerikaneren.

Danskeren var i Thailands ulidelige varme på jagt sjælden succesoplevelse, oven på en meget skidt stime, der efter nederlaget til Volynets nu tæller 10 nederlag i 12 kampe. Rent faktisk er det faktisk kun tjekken Anna Karolina Schmiedlova, som Tauson har formået at besejre ad to gange siden maj måned.

Måske derfor havde Tauson ikke sin normale træner Lars Christensen med på sidelinjen i Thailand. Ved US Open fik man det indtryk af Holger Runes tidligere træner ikke helt var på bølgelængde med den 21-årige Tauson, da han efter hendes nederlag i anden runde mod Diana Shnaider anklagede hende for ikke at følge hans anvisninger i kampen.

Katie Volynets - Clara Tauson
Katie Volynets - Clara TausonEnetpulse

Det kan være årsagen til at hendes kæreste Kasper Elsvad var indskrevet som hendes træner i Thailand, men det samarbejde fik som sagt ikke den allerbedste start. 

Danskeren er i efteråret løbet ind i en gevaldig krise efter at hun ellers startede året på lovende vis og via lovende præstationer tog et flot skridt frem på verdensranglisten. Men efter French Open, hvor Tauson nåede fjerde runde før hun måtte lade livet til den tidligere Grand Slam vinder Ons Jabeur, er der for alvor krøbet grus ind i maskineriet hos den hårdtslående dansker, der især har måttet betale prisen for en meget stor fejlmargin i sit spil. 

Gode råd er dyre i den danske lejr, men for Teruzzi, der kan femvise masser af erfaring efter talrige år på WTA-Touren, er der alt muligt grund til at Tauson slår koldt vand i blodet trods den øjeblikkelige krise, hvor danskeren har svært ved at finde tilbage sin bedste form.

"Hun startede året som nr. 107 i verden og i øjeblikket ligger hun nr. 67 i verden, så alt i alt har hendes år ind til nu været en succes. Der er ingen spillere i verden, der formår at spille en hel sæson uden at løbe ud i problemer på et tidspunkt og det har man også set hos nogle af de allerbedste spillere som Novak Djokovic og Carlos Alcaraz", siger Teruzzi således. 

Clara Tauson indledte sin seniorkarriere i 2021 på WTA Toruen, og hun begyndte året som nummer 151 på ranglisten. Hun startede dog som lyn og torden og blev hurtigt udskreget som Caroline Wozniackis arvtager for 2021 endte med en placering som nummer 44 på ranglisten.

Himmelfarten så ud til at fortsætte i 2022, hvor hun i februar var helt oppe som nummer 33, hendes højeste placering til dato og for alvor bankede på til seedninger og direkte deltagelse i alle de store turneringer. 

Clara Tauson´s skadeshistorik
Clara Tauson´s skadeshistorikFlashare

Men så begyndte Tauson's mange skader at gøre deres indtog og da 2022 gik på hæld, var danskeren røget ned som nummer 128 på listen, og måtte pludselig tilpasse sig til en anden virkelighed med kvalifikationskampe, mindre turneringer og færre præmiepenge.

Gradvist har hun dog fået styr på præstationerne og i sidste sæson begyndte hun langsomt at klatre op ad ranglisten igen, men det er en lang og sejr kamp for Tauson er ikke længere det ukendte blad, som kunne overraske modstanderne med sit aggressive spil som i starten af hendes seniorkarriere, siger Teruzzi. 

"Da hun startede på WTA Touren som seniorspiller var der ikke der kendte hende på forhånd, de kendte ikke til hendes styrker og svagheder og i hendes første år formåede hun at vinde turneringer og komme hurtigt langt op på verdensranglisten (højeste placering nr. 33). Nu skal hun indstille sig på en anden virkelighed, hvor hun er et mere kendt navn på WTA Touren og hendes spil overrasker ikke flere nu", siger Teruzzi. 

Men den tidligere tjekkiske WTA-spiller ser lyst på fremtiden for Tauson, og beskriver hende som en spiller, der har våbnene til at kunne slå de allerbedste i verden. 

Tauson efter sin sidste turneringssejr i 2023 i Altenkrichen
Tauson efter sin sidste turneringssejr i 2023 i AltenkrichenProfimedia/ČTK / imago sportfotodienst / Augst / Eibner-Pressefoto

"Det er aldrig nemt for en spiller at tabe så mange kampe i træk, men på lang sigt tror jeg at alle disse nederlag kan hjælpe hende fordi man lærer altid mere fra nederlag end sejre. Det er et spørgsmål om at hun sætter sig ned med sit team og finder ud af, hvor det er gået galt."

"Der skal blot én virkelig velspillet kamp til at vende udviklingen for hende, og i øjeblikket handler det om at bevare modet på banen på trods  de mange skuffelser."

"Det handler utroligt meget om manglende selvtillid. Hun er ikke blevet en dårligere spiller end hun var før. Hun er en uhyre aggressiv og farlig spiller med et enormt tryk på sine slag. Hun er rigtig god til at skifte rytme i kampen. Man kan sige, at der hvor hun mangler noget i sit spil er i forhold til bevægelse på banen. Men alt i i alt har hun spillet til at kunne slå de bedste spillere i verden."

Tauson skal i aktion igen kl 05.00 onsdag morgen i Thailand, hvor hun i double sammen med Varvara Gracheva møder Jessie Aney og Lena Papadakis. 

Omtaler