Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Skistjerner kritiserer internationalt forbund: Kræver mere klimahandling

Skistjerner kritiserer internationalt forbund: Kræver mere klimahandling
Skistjerner kritiserer internationalt forbund: Kræver mere klimahandlingProfimedia
En gruppe på næsten 200 profiler fra forskellige discipliner i skisporten er underskrivere på et brev, der kræver klimahandling. Det er rettet mod Det Internationale Skiforbund (FIS) og indeholder flere konkrete krav.

Blandt andet ønsker skistjernerne, at der i programmet bliver taget geografiske hensyn, så deres rejseaktivitet og dermed belastning på klimaet bliver begrænset.

FIS skal desuden oprette en afdeling, der arbejder med bæredygtighed og i det hele taget passer bedre på sporten.

Den østrigske styrtløber Julian Schütter er forfatter på brevet, som blandt andre stjernerne Mikaela Shiffrin, Federica Brignone og Aleksander Aamodt Kilde har underskrevet.

"Vi ser, at verden ændrer sig. Vi ser også effekten på vores sport. Jeg vil gerne have, at fremtidige generationer får lov at opleve vinter og er i stand til at gøre det samme som mig", siger Aamodt Kilde til AP med henvisning til brevet og en stribe aflysninger på grund af manglende sne.

Julian Schütter betegner i brevet de nuværende tiltag fra FIS som "utilstrækkelige".

"Den offentlige mening omkring skisport er ved at ændre sig til, at det er uforsvarligt. Vi har brug for progressiv og organiseret handling. Dette er vores vigtigste løb, lad os vinde det sammen", lyder det blandt andet i brevet.