Det er to mere end i den igangværende sæson, men der bliver ikke tale om nye bekendtskaber.
I stedet er det Qatars Grand Prix og Kinas Grand Prix, der vender tilbage til kalenderen.
Qatar har været fraværende fra kalenderen i år på grund af VM i fodbold, der blev afholdt i landet i vinteren 2022.
I Kinas tilfælde er det coronavirus, der er skyld i fraværet. Ikke siden 2019 - året inden pandemien brød ud - har det kinesiske grandprix været afholdet.
Den nye kalender indeholder også to nye lørdagsløb.
Løbene i Bahrain og Saudi-Arabien vil begge blive kørt om lørdagene, ligesom Las Vegas Grand Prix også næste år køres lørdag.
De to grandprixer flyttes til lørdag, fordi den muslimske fastemåned ramadan begynder søndag 10. marts - dagen efter grandprixet.
2024-sæsonen begynder i Bahrain i slutningen af februar og slutter i Abu Dhabi i december.
I år skulle der også have været afholdet 24 løb, men både Kinas Grand Prix og løbet på Imola-banen i Italien er blevet aflyst. Det sidste på grund af uvejr.