Popovic roser Danmark - Toft mærker større ro efter brudt Norge-kompleks

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Popovic roser Danmark - Toft mærker større ro efter brudt Norge-kompleks
Sandra Toft føler en lettelse inden finalen mod Norge. Nu ved danskerne, at de kan slås.
Sandra Toft føler en lettelse inden finalen mod Norge. Nu ved danskerne, at de kan slås.Jure Makovec / AFP
Bojana Popovic, der dominerede de danske håndboldhaller i mange år for henholdsvis Slagelse og Viborg, ser tilbage på en EM-semifinale, som fandt en fortjent vinder i Danmark. Samtidigt ser landsholdets anker i målet, Sandra Toft, frem mod en finale, hvor det mentale åg er blevet lettet, efter man slog Norge i en betydende kamp for første gang i mands minde.

Danmark slog Montenegro ganske klart i fredagens semifinale, og Popovic, der i dag må nøjes med at være på sidelinjen som landstræner for sin nation, er fuld af respekt for danskerne, der fortjent vandt, mener hun.

"Tillykke til Danmark. De har fortjent det. Men jeg er selvfølgelig stolt. De gav alt, hvad de havde. 60 minutter. Der var mange af de samme spillere på banen. I 50-55 minutter var det de syv-otte samme spillere, som jeg har sagt skulle kæmpe hele vejen, og det har de gjort," sagde Popovic efter kampen, der endte 27-23 til danskerne.

Norgekomplekset er ovre

For Sandra Toft var der tale om et kompleks mod Norge, der nu er væk forud for finalen mod selvsamme nordmænd. For den ligeledes overbevisende sejr var som bekendt den første over Norge i en betydende kamp i 10 år. Og det giver noget mentalt, inden finalen spilles søndag aften klokken 20.30.

"Den mentale blokade er væk. Men vi ved stadig godt, det er Norge. De har stået i finaler mange, mange gange, så vi er stadig underdogs, selvom vi slog dem i mellemrunden. Vi skal bare ind og give den gas, sagde Sandra Toft til TV 2 SPORT. 

Det bliver danskernes første finale i 18 år.