Novak Djokovic spiller sig i finalen i Torino efter sejr i to sæt over amerikaner

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Novak Djokovic spiller sig i finalen i Torino efter sejr i to sæt over amerikaner
Novak Djokovic.
Novak Djokovic.
Profimedia
Novak Djokovic står i endnu en finale. Verdensranglistens nummer otte vandt i to sæt over Taylor Fritz, der nu er færdig ved turneringen.

Der var lagt op til en spændende semifinale, da verdensstjernen Novak Djokovic mødte talentfulde Taylor Fritz. 

De to spillere gav hinanden kamp til stregen lige fra første bold. 

I første sæt fulgtes de to rigtig fint ad. Novak Djokovic brød Fritz i femte parti, og så skulle man tro, at Djokovic ville køre sættet hjem. Taylor Fritz brød dog tilbage lige bagefter og sørgede for, at der var balance i regnskabet.

Ingen af de to spillere ville tabe og derfor skulle første sæt afgøres i en intens tiebreak, som 35-årige Djokovic vandt med 7-5.

Taylor Fritz lod sig dog ikke påvirke af at have tabt det første sæt og brød Novak Djokovic i første parti i andet sæt.

25-årige Fritz lignede også en, der var på vej til sejr i andet sæt, hvor han ved stillingen 5-4 kunne serve sættet hjem. Den rutinerede serber holdt dog hovedet koldt og brød den unge amerikaner og gjorde det til 5-5.

Andet sæt skulle også afgøres i en tiebreak. Endnu en gang viste Novak Djokovic, hvorfor han er en af de bedste spillere nogensinde. Han var iskold i de pressede situationer og vandt tiebreaken 8-6. 

Djokovic vandt derfor med cifrene 7-6, 7-6 og er dermed klar til finalen, hvor han enten skal møde norske Casper Ruud eller russiske Andrey Rublev