Nordsjælland Håndbold vinker farvel til cheftræner: Fortsætter i større, unavngiven klub

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Nordsjælland Håndbold vinker farvel til cheftræner: Fortsætter i større, unavngiven klub
Simon Dahl har siden 2019 været cheftræner i Nordsjælland Håndbold. Til sommer skifter han til en større klub.
Simon Dahl har siden 2019 været cheftræner i Nordsjælland Håndbold. Til sommer skifter han til en større klub.
Profimedia
Til sommer skal Nordsjælland Håndbold finde sig en ny cheftræner, for her forlader Simon Dahl nemlig klubben til fordel for en endnu unavngiven klub.

Nordsjællands håndboldherrer mister til sommer Simon Dahl som cheftræner. Han skifter til en større og endnu unavngiven klub, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Simon Dahl har været i over syv år i klubben, hvor han i 2019 blev forfremmet til cheftræner efter afskeden med Ian Marko Fog.

"Jeg har været og er fortsat utrolig glad for de snart otte sæsoner i Nordsjælland Håndbold, der gav mig chancen, som troede på mig og konstant har vist mig ekstrem stor tillid."

"Der er så mange gode mennesker, der hver dag slider for projektet, og jeg er fuldstændig overbevist om, at det er den rigtige vej, vi i fællesskab har været og fortsat er på vej ned ad," siger Simon Dahl til klubbens hjemmeside.

Han lover at give den fuld gas i sin sidste periode i klubben.

"Jeg vil nyde hver eneste dag resten af denne sæson, mens vi knokler hårdt videre for projektet, så der først og fremmest fortsat skal spilles ligahåndbold i Nordsjælland, men også så det næste kuld af unge talentfulde spillere og trænere har endnu bedre vilkår i fremtiden," siger han.

Sportschef Jørn Blom har forståelse for Simon Dahls beslutning. Han smiler med det ene øje og græder med det andet.

"Jeg har været dybt imponeret over den energi og arbejdsindsats, Simon har lagt i at bygge Nordsjælland Håndbold op til et nyt niveau og vil savne hans viden og energi," siger sportschefen.

Ledelsen i klubben går nu i gang med at finde en afløser fra næste sæson.

"Vi har jo hele tiden vidst, at denne dag ville komme, og derfor har vi en profilbeskrivelse i skuffen, som kan sikre os, at en ny trænerkapacitet kan komme om bord og være med til at føre vores talent- og udviklingsstrategi videre," siger Jørn Blom.