Magnussen går i stå på Silverstone med tre minutter tilbage og starter sidst

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Magnussen går i stå på Silverstone med tre minutter tilbage og starter sidst
Magnussen går i stå på Silverstone og starter sidst
Magnussen går i stå på Silverstone og starter sidst
AFP
Kvalifikationen til Formel 1-grandprix på Silverstone-banen i England gik lørdag helt galt for Kevin Magnussen, der får startplads allerbagest søndag.

Han var skyld i et rødt flag, da hans Haas-racer gik i stå på banen med tre minutter tilbage af første kvalifikationsrunde, Q1.

Danskeren måtte derfor forlade bilen, der siden blev kørt væk på ladet af en lastvogn.

Han var på det tidspunkt placeret som nummer 16.

Magnussen blev af sit team bedt om at stoppe bilen, da der var mistanke om et problem med olietrykket. Det skriver Haas på Twitter.

Da Q1 blev genoptaget røg han ned som nummer 20, og Magnussen starter dermed bagest i søndagens grandprix.

Endnu en gang må Magnussen se sig slået af Haas-kollegaen Nico Hülkenberg. Tyskeren er videre fra Q1 i niendehurtigste tid.

Hülkenberg har nu slået Magnussen otte ud af ti gange i år i kvalifikationen.

I VM-stillingen har Hülkenberg ni point, mens Magnussen har to point.