Messi giver Argentina ro i sindet med sejr over Mexico: Fjerner vægt fra skuldre

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Messi giver Argentina ro i sindet med sejr over Mexico: Fjerner vægt fra skuldre
Lionel Messi scorede lørdag sit ottende VM-mål i karrieren.
Lionel Messi scorede lørdag sit ottende VM-mål i karrieren.
Kirill Kudryavtsev/AFP
Med en sejr over Mexico har Argentina lettet lidt af det pres, holdet satte sig selv under, da det tabte sin første kamp ved VM til Saudi-Arabien.

Det siger holdets store stjerne Lionel Messi ifølge nyhedsbureauet Reuters efter kampen mod Mexico.

Argentina slog Mexico med 2-0. Dermed ligger mandskabet nummer to i gruppen, inden holdet møder Polen.

"Det fjerner vægt fra vores skuldre," siger Messi.

"Vi har ro i sindet, og det er tilbage på vores hænder igen, siger argentineren," der stod for det første mål.

Efter 64 minutter fik Messi bolden på kanten af feltet, og PSG-stjernen sparkede den fladt ind helt ude ved stolpen. Assisten kom fra Angel Di Maria.

Kampens andet mål blev scoret af Enzo Fernandez.

Især Messis mål var en forløsning. Havde Argentina tabt kampen, havde holdet været ude af turneringen.

"Jeg tror, den første halvleg var svær på grund af situationen og vores behov for at vinde," siger Messi.

"Vi kunne ikke finde pladsen. Vi flyttede ikke bolden fra side til side," tilføjer han.

Først i anden halvleg begyndte holdet at finde de rigtige takter, mener argentineren.

Også træner Lionel Scaloni lagde efter kampen vægt på, at holdet havde været under stort pres.

"Den er ikke god - følelsen af, at du spiller mere end bare en fodboldkamp. Det er ikke fedt," siger Scaloni efter kampen.

Med lørdagens sejr kravler Argentina fra sidstepladsen op på andenpladsen i gruppe C med tre point. Polen, som tidligere lørdag vandt 2-0 over Saudi-Arabien, topper gruppen med fire point efter to kampe.

Saudi-Arabien har tre point på tredjepladsen grundet en dårligere målscore end Argentina på to mål. Mexico har et point på sidstepladsen.