Kevin Magnussen slutter næstsidst i kvalifikationen i Østrig

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Kevin Magnussen slutter næstsidst i kvalifikationen i Østrig
Kevin Magnussen slutter næstsidst i kvalifikationen i Østrig
Kevin Magnussen slutter næstsidst i kvalifikationen i Østrig
Darko Bandic/Reuters/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen fik sent fredag eftermiddag en forfærdelig start på Formel 1-weekenden i Østrig.

Allerede i første kvalifikationsrunde, Q1, måtte den danske Formel 1-kører forlade kvalifikationen til søndagens grandprix.

Kun Nyck de Vries var langsommere end Magnussen, der blev nummer 19.

Til gengæld er Haas-holdkammeraten Nico Hülkenberg videre til Q3 efter at have klaret cuttet i både Q1 og Q2.

Dermed slår tyskeren endnu en gang Magnussen i en kvalifikation. Det har han gjort syv ud af ni gange i år.

Både i Q1 og Q2 fik flere kørere slettet tider, fordi deres bil kom uden for banen under en omgang.

Det skete også for Magnussen i Q1, men han siger til Viaplay, at det ikke kostede ham en plads i Q2.

"Den havde alligevel ikke været god nok til at komme igennem", siger han.

Gearproblemer kom til gengæld til at koste for danskeren.

"På andet forsøg i sving tre under nedgearing er der et eller andet, der går galt, så den ikke gearer ned. Så jeg kommer til at køre igennem i fjerde gear, som er langt højere, end man skal. Det er dyrt sådan noget", siger Magnussen til Viaplay.

Red Bull-kører Sergio Pérez blev hårdt ramt af en slettet tid, der kostede ham en plads i Q3. I stedet starter han blot som nummer 15 søndag.

Inden søndagens grandprix afholdes der også sprintløb samt kvalifikation til sprintløbet lørdag.

Omtaler
Formel 1