Kæmpe-skuffelse: Jesper Jensen knust efter Danmark taber EM-finale til Norge i dramatisk afslutning

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Kæmpe-skuffelse: Jesper Jensen knust efter Danmark taber EM-finale til Norge i dramatisk afslutning
Kæmpe-skuffelse: Jesper Jensen knust efter Danmark taber EM-finale til Norge i dramatisk afslutning
Kæmpe-skuffelse: Jesper Jensen knust efter Danmark taber EM-finale til Norge i dramatisk afslutningProfimedia
Danmark førte EM-finalen med fire mål, langt ind i 2. halvleg, men kunne ikke holde fast, da den norske målvogter Katrine Lunde viste rutinen og stoppede mange danske afslutninger i slutfasen. Danmark tabte 25-27

Jesper Jensens tropper dominerede størstedelen af kampen, men i kampens afslutning formåede man ikke at holde hovedet koldt, og Norge udnyttede sin store rutine til at køre kampen hjem, mens Katrine Lunde formåede at lukke næsten helt af for danske afslutninger. 

Danmark tabte 2. halvleg med fem mål efter at have ført 15-12 ved pausen. På et tidspunkt i 2. halvleg første man kampen med fire mål, men Norge formåede at hænge på, og vende kampen til deres fordel i den afgørende fase. Det var første gang siden 2004, at Danmark var i en EM-finale. 

Jesper Jensen: Enormt, enormt ærgerligt!

"På kort sigt er det enormt ærgerligt. Enormt, enormt ærgerligt, siger landstræner Jesper Jensen på TV 2 efter nederlaget. Vi havde kampen i hånden og spillede os til mange fine chancer, men i anden halvleg havde Lunde (Katrine Lunde, norsk målmand, red.) overtaget på os. Jeg har ikke tal på dem, men vi brænder nok syv ret store chancer."

Med lidt over et kvarter tilbage gjorde Sarah Iversen det til 22-18 for Danmark, men som så ofte før kom Norge tilbage og viste, hvorfor landet nu har vundet EM-titler siden 1998. Jesper Jensen giver de brændte chancer foran mål skylden for finalekollapset.

"Vi er oppe med fire efter i anden halvleg og producerer stadigvæk chancer, men brænder dem desværre, siger landstræneren på TV 2. Men selv om vi er skuffede nu, så kommer det her ikke til at ændre noget. Vi er vildt stolte. Det har været to en halv flotte uger, og ligegyldigt hvordan vi ser på det, så er det her et fantastisk resultat, men lige nu fylder skuffelsen, fordi jeg synes, vi var der. Vi var lige så gode som Norge. Det er hårdt lige nu."