Sebastian Dahm efter VM: Vi har cementeret vores position selvom vi mangler spillere

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Sebastian Dahm efter VM: Vi har cementeret vores position selvom vi mangler spillere
Nikolaj har båret den danske offensiv mener Dahm
Nikolaj har båret den danske offensiv mener Dahm
Profimedia
Den danske målmand ser lyst på fremtiden og glæder sig over at den nye landstræner for arbejdsro frem mod VM på hjemmebane i 2025.

Danmark tabte tirsdag aften med 7-1 til Finland. Det var et modlæst dansk hold der skæjtede rundt i Nokai Arena og Dahm medgiver at der manglede kræfter.

“Det var tydeligt at se, vi var løbet tør for kræfter og motivation. Når kampen forløber som den gør, er det ikke unormalt. Vi har kæmpet flot, men der var ikke flere kræfter tilbage”.

Dahm ser dog flere lyspunkter blandt de unge danske spillere. Ikke unaturligt har Frederik Dichow været under Dahms lup.

“Vi fik spillet en ny kommende førstemålmand ind i Frederik Dichow. Den første slutrunde er altid et spørgsmålstegn for en ung spiller. Fremadrettet er han ikke et uprøvet kort længere”, siger Dahm, inden roserne falder på det yngste medlem af den danske VM-trup:

"Oscar Fisker Mølgaard er en spændende spiller, vi har fået aktiveret. Har spillet rigtigt mange minutter for en 18-årig og har gjort det flot. Det er stort for dansk ishockey, hver gang vi får sådan et supertalent igennem. Det er dejligt at se at stadig kan det i Danmark”.

IIHF kårede Nikolaj Ehlers, Patrick Russell og kaptajn Jesper Jensen Aabo som de bedste danskere ved VM. Den vurdering er Dahm helt enig i: “Nikolaj har været utrolig farlig og båret den danske offensiv. Russell har været fantastisk som center og har været nøglen til at det har fungeret. Jesper har spillet på enormt højt niveau og har båret et kæmpe læs”.

Grundet delværtsskab i 2025, er Danmark sikret mod nedrykning i næste års turnering i Tjekkiet og Slovakiet. Det kan give den nye landstræner, Mikael Gath, arbejdsro mener Sebastian Dahm.

“Med det kommende generationsskifte tror jeg det er utroligt vigtigt at vi ikke kan rykke ned næste år. Han kan køre nye spillere ind og samtidigt have arbejdsro. Det tager nogle gange et par slutrunder for at få kørt et nyt system ind. Ved VM på hjemmebane i 2025, vil der også være flere af de unge spillere der har noget slutrundeerfaring”, siger Dahm der også minder om at den første slutrunde under Heinz Ehlers heller ikke var prangende.

De seneste danske kampe
Flashscore

Selv hvis Danmark ikke var sikret mod nedrykning, mener Dahm slet ikke den ville have været et tema for Danmark.

"Som ishockeynation viser vi at vi stadig er et skridt over de nationer der kæmper mod nedrykning. Det siger noget om hvordan vi har cementeret vores position, selvom vi mangler mange spillere”, siger Dahm, der dog udpeger en stor udfordring for den kommende landstræner.

"Udfordringen, som også gælder den nye træner, er hvordan vi tager det næste skridt. Der er langt til en kvartfinale og der er langt til nedrykning. Det vigtige er ikke at tage et skridt tilbage, som andre nationer har gjort”, siger Dahm og nævner kampen mod Tyskland i år, Slovakiet sidste år og Letland på egen is i 2018, som kampe man skal lære at kunne vinde.