Holstebro henter Gulliksen i Göppingen - "Kevin er en topspiller"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Holstebro henter Gulliksen i Göppingen - "Kevin er en topspiller"
Frem til næste sommer spiller Gulliksen stadig for Frisch Auf Göppingen i Bundesligaen.
Frem til næste sommer spiller Gulliksen stadig for Frisch Auf Göppingen i Bundesligaen.
Profimedia
Fra næste sommer får TTH Holstebro fra herrernes bedste håndboldliga tilgang af den norske landsholdsspiller Kevin Gulliksen.

Det skriver klubben på sin hjemmeside lørdag.

Den 26-årige fløjspiller har de seneste fem sæsoner spillet i den tyske Bundesligaen for først GWD Minden og siden 2021 for Frisch Auf Göppingen.

"Kevin er en topspiller i sin bedste alder. Trods sine blot 26 år har han allerede vundet flere medaljer med det norske landshold, ligesom han har masser af erfaring fra sine år i Tyskland. Vi ser det som en stærk tilgang, og vi glæder os til at se Kevin i den hvide TTH-trøje i Gråkjær Arena," siger TTH's direktør, John Mikkelsen.

Gulliksen har scoret 130 mål i 70 landskampe for Norge, som han vandt VM-sølv med i 2019 og EM-bronze med året efter.

"Det sportslige setup i TTH Holstebro tiltaler mig meget, og efter fem år i Bundesligaen er jeg klar til at prøve noget nyt," siger nordmanden.

Gulliksen og TTH Holstebro har lavet en aftale, der gælder til sommeren 2025.

Kevin Gulliksen

- Født 9. november 1996 i Oslo (26 år)

- Højre fløj

- 179 cm høj

- Har spillet de seneste fem sæsoner i den tyske Bundesliga for GWD Minden og Frisch Auf Göppingen. 

- 70 landskampe og 130 landskampsmål for det norske landshold. 

- Meritter: VM-sølv i 2019, EM-bronze i 2020 og OL-deltagelse for Norge i 2021.