Hjulmand forventer reaktion: "Det lyder mærkeligt, men jeg er meget, meget optimistisk"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Hjulmand forventer reaktion: "Det lyder mærkeligt, men jeg er meget, meget optimistisk"
Hjulmand forventer trodsreaktion på kasakhisk nedtur
Hjulmand forventer trodsreaktion på kasakhisk nedtur
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Fodboldlandsholdets flop i Kasakhstan har ikke taget modet fra landstræner Kasper Hjulmand.

I et interview med TV 2 Sport erklærer Hjulmand, at sammenbruddet i Astana, hvor Danmark satte en tomålsføring over styr og tabte til verdensranglistens nummer 115, skal blive en engangsforestilling.

"Der skal være en trodsreaktion, der skal være noget bid, og det forventer jeg, at vi alle sammen er klar over."

"Når jeg ser på truppens muligheder fremadrettet, er jeg meget optimistisk. Det lyder mærkeligt, men jeg er meget, meget optimistisk lige nu," siger Hjulmand til TV 2 Sport.

Efter EM-succesen i 2021 vandt Danmark ni VM-kvalifikationskampe på stribe og slog de daværende franske verdensmestre to gange i Nations League.

Men siden er både resultater og præstationer begyndt at halte. VM i Qatar blev en stor skuffelse, og medregnet nedturen i Kasakhstan har Hjulmands mandskab tabt 7 ud af sine seneste 14 kampe.

Landstræneren skal dog ikke frygte for sit job. Dansk Boldspil-Unions fodbolddirektør, Peter Møller, gentager over for TV 2 Sport sin ambition om at forlænge kontrakten med Hjulmand.

Den nuværende aftale udløber efter EM næste sommer.