AaB får tilført 30 millioner kroner ved aktieemission: Akademiet skal styrkes

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
AaB får tilført 30 millioner kroner ved aktieemission: Akademiet skal styrkes
Bestyrelsesformand Niels David Nielsen peger på en styrkelse af klubbens akademi som nøglen til at sikre AaB's succes fremadrettet.
Bestyrelsesformand Niels David Nielsen peger på en styrkelse af klubbens akademi som nøglen til at sikre AaB's succes fremadrettet.
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Aalborg Boldspilklub A/S får i underkanten af 30 millioner kroner tilført ved en aktieemission.

Det meddeler klubben fredag i en pressemeddelelse.

Det sker dagen inden, at AaB's førstehold lørdag spiller for overlevelse i Superligaen. En sejr hjemme over Silkeborg vil sikre en ny sæson i den bedste række.

Omkring 73 procent af de udbudte aktier er blevet tegnet, og det giver et forventet et forventet nettoprovenu på 29,9 millioner kroner.

Allerede 8. maj meddelte AaB, at man var sikret de omkring 30 millioner kroner i emissionen blandt forhåndstilsagn fra nuværende og nye storaktionærer.

Pengene skal kanaliseres ned i ungdomsafdelingen, forklarede bestyrelsesformand Niels David Nielsen.

"Vi mener, at fremtiden - ikke mindst med tilførslen af nye sportslige kompetencer - ser lys ud, og det er fremdeles vores plan, at AaB også fremover skal være en markant faktor i dansk fodbold, hvilket skal ske ud fra en styrkelse af AaB Akademiet," sagde formanden.