Ærgerlig Neestrup tosset over Jelerts røde kort: "Det var uansvarligt"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere

Profimedia
FC Københavns træner Jacob Neestrup var højst utilfreds med Elias Jelerts udvisning, da han efter det ærgerlige uafgjorte resultat i Istanbul skulle gøre status.

Den unge back blev nemlig vist ud efter at have modtaget sit andet gule kort med lidt over et kvarter tilbage af kampen, og det fik fatale konsekvenser for FCK, der på det tidspunkt ellers sad solidt på kampen med en 2-0 føring.

 "Manglende modenhed. Det må jeg bare sige. Det er sådan, det er. Det kan, men må ikke ske", siger Neestrup til Viaplay og fortsatte:

"At vi laver et boldtab, er hvad der kan ske, men det er uansvarligt at gå ned i en glidende tackling på den måde. Det er simpelthen bare ikke godt nok. "

"Det er selvfølgelig en nøglesituation i kampen, og inden da var vi med afstand det bedste hold i anden halvleg. "

"Det er jo ærgerligt. Det er selvforskyldt. Det handler ikke om held eller uheld. Det er fuldstændig fortjent, at de kommer ind i kampen, fordi vi giver dem muligheden for det. Der må vi bare kigge indad."