FIFA undersøger Tysklands regelbrud ved pressekonference før Spanien-kamp

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
FIFA undersøger Tysklands regelbrud ved pressekonference før Spanien-kamp
Hansi Flick ved pressemødet før kampen mod Spanien.
Hansi Flick ved pressemødet før kampen mod Spanien.
Profimedia
Det kan få konsekvenser for Det Tyske Fodboldforbund (DFB), at landstræner Hansi Flick lørdag mødte alene op til pressemødet dagen før Tysklands kamp mod Spanien.

Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) har indledt en undersøgelse for et regelbrud, der kan munde ud i en straf til Tyskland.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Sagen er den, at alle nationer ved VM er forpligtet til at stille med cheftræneren samt en spiller ved de obligatoriske pressemøder dagen før en kamp.

Landstræner Flick mødte alligevel alene op, da han ville give sine spillere den bedste forberedelse til den vitale kamp søndag.

Flick forsvarede beslutningen med, at der var en afstand på lidt mere end 100 kilometer fra tyskernes base til det internationale mediecenter i Doha, hvor pressemødet foregik. Den rejse ville han ikke byde en spiller 30 timer før kickoff.

DFB havde forsøgt at flytte pressemødet til forbundets mediehotel tæt på tyskernes træningsanlæg i Al-Shamal, men det blev afvist af FIFA.

Tyskland og Spanien spillede søndag aften 1-1, og tyskerne er pisket til at slå Costa Rica på onsdag for at bevare chancen for avancement. Så er spørgsmålet, om Flick på tirsdag tager en spiller med til pressemødet.