Holger Rune´s onde ånd åbner sæson-finale med stærk sejr over canadier

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Holger Rune´s onde ånd åbner sæson-finale med stærk sejr over canadier
Holger Rune´s onde ånd åbner sæson-finale med stærk sejr over canadier
Holger Rune´s onde ånd åbner sæson-finale med stærk sejr over canadier
Profimedia
Casper Ruud, som endte i verbal ordkrig med Holger Rune efter deres kvartfinale ved French Open tidligere på året, åbnede søndag eftermiddag sæsonfinalen i tennis med en sejr i to sæt over Felix Auger-Aliassime i italienske Torino.

Det var den første kamp ved ATP Finals, og Casper Ruud vandt 7-6, 6-4 over canadieren i den grønne gruppe.

Spillerne fulgtes pænt ad i første sæt, der ikke bød på et eneste servegennembrud. Så ved stillingen 6-6 skulle det afgøres i tiebreak. Her var den tredjeseedede nordmand en tand stærkere end den femteseedede og meget formstærke canadier og tog sætsejren med cifrene 7-4 i tiebreak.

I andet sæt holdt spillerne deres servepartier frem til 3-3, men derefter trak Ruud fra efter kampens første og eneste servegennembrud. Der spilles senere søndag en kamp mere i den grønne gruppe.

Spanieren Rafael Nadal, der er førsteseedet i turneringen, skal søndag aften klokken 21 møde amerikaneren Taylor Fritz. Danske Holger Rune er førstereserve i turneringen, som har deltagelse af de otte bedste spillere i verden i denne sæson. Hvis en spiller bliver skadet, træder Rune ind i turneringen.