Badmintonforbund sætter stopper for banebrydende serv: Ikke gavnligt for sporten

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Badmintonforbund sætter stopper for banebrydende serv: Ikke gavnligt for sporten
Badmintonforbund sætter stopper for banebrydende serv: Ikke gavnligt for sporten
Badmintonforbund sætter stopper for banebrydende serv: Ikke gavnligt for sporten
Profimedia
En ny og speciel skrueserv er blevet forbudt af Det Internationale Badmintonforbund (BWF). Forbuddet gælder foreløbig frem til 29. maj. Det oplyser forbundet fredag på sin hjemmeside.

Dermed kan serven ikke bruges til det forestående Sudirman Cup, VM for blandede hold, som begynder søndag.

Det drejer sig om en helt specifik og banebrydende skrueserv. Den er svær for modtageren at håndtere, fordi bolden spinner.

I reglerne er det blevet skrevet ind, at serveren ikke må sende fjerbolden af sted på den måde.

Skrueserven bliver blandt andet uhåndterlig, fordi serveren rammer fjerbolden på fjerene og ikke korkproppen, der udgør boldens bund. Det er nu blevet sådan, at serveren skal ramme fjerbolden på korkproppen.

Serveren må heller ikke knipse fjerbolden ind på ketsjeren for at give den ekstra spin.

Overholder serveren ikke reglerne, skal der dømmes fejl. Dermed vil der være point til modstanderen.

Den uregerlige serv blev ifølge BWF set første gang i en turnering i Polen i marts. Her blev skrueserven introduceret af danskeren Marcus Rindshøj.

BWF-præsident Poul-Erik Høyer forklarer, at serven havde negativ indflydelse på spillet og derfor er blevet forbudt.

Den danske herredoublespiller Kim Astrup er en af dem, som er modstander af skrueserven. Det forklarede han, inden forbuddet blev vedtaget.

"Jeg synes ikke, det er gavnligt for sporten at komme i nærheden af at skabe rigtig korte dueller, som bestemt ikke er seværdige for tv-seerne."

"Jeg er fortaler for, at badminton skal være en fed sport at dyrke og se som tilskuer. Det er imod alt det, jeg har syntes, var fedt ved badminton," siger Kim Astrup.

Han påpegede, at hvis serven ikke blev forbudt, ville det blive noget, alle spillere ville træne videre på og tage med ind på banen.

Det midlertidige forbud af serven skal diskuteres på et møde i BWF 27. maj, og her kan det blive ændret til et permanent forbud, hvis der er enighed om det.

Omtaler