Drama i Swiss Open: All England mester fik rødt kort for at binde sine snørebånd

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Drama i Swiss Open: All England mester fik rødt kort for at binde sine snørebånd
Stjernemøde i Swiss Open endte med rødt kort og gratis matchbold
Stjernemøde i Swiss Open endte med rødt kort og gratis matchbold
Profimedia
Det var skruet op for dramaet allerede i første runde af Super 300-turneringen Swiss Open.

Første runde i Swiss Open bød på en dramatisk afslutning i stormødet mellem Li Shifeng og Lee Zii Jia.

Skoene skal som bekendt sidde ordentligt i sport, men kineseren, og den regerende All England-mester, Li Shifeng havde lidt udfordringer med sine.

Ved stillingen 21-21 i 3. sæt ville Shifeng binde sine snørebånd. Det skulle han aldrig have gjort. Kampens dommer kvitterede med et rødt kort, da kineseren allerede havde fået en advarsel, for ikke at komme tilbage i tide til starten af det afgørende sæt.

Et rødt kort er en pointstraf i badminton og dermed blev der matchbold til Lee Zii Jia. Malaysieren udnyttede muligheden og vandt dermed førsterunde-opgøret mod Anders Antonsens banemand fra All England med cifrene 18-21, 21-18, 23-21.

Victor Axelsen der skuffede fælt ved netop All England er topseedet i Swiss Open. Danskeren møder onsdag aften indonesiske Chico Wardoyo i første runde.