Axelsen bevarede roen efter 1.sæts-chok mod angrebslysten outsider

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Axelsen bevarede roen efter 1.sæts-chok mod angrebslysten outsider
Axelsen bevarede roen efter 1.sæts-chok mod angrebslysten outsider
Axelsen bevarede roen efter 1.sæts-chok mod angrebslysten outsiderProfimedia
Viktor Axelsen er forsvarende olympisk mester og verdensmester. Han er også forsvarende All England-vinder. Tirsdag var han dog ikke langt fra at ryge ud af sidstnævnte turnering i første kamp.

Hongkongs Lee Cheuk Yiu spillede to fremragende sæt og pressede den danske gigant maksimalt, men Axelsen fandt en vej til tredje sæt og vandt kampen med 19-21, 21-15, 21-11.

I næste runde venter Malaysias Ng Tze Yong.

Axelsen fik en rærlig start på kampen. Lee Cheuk Yiu var kommet ind med en taktik, der handlede om at styre forbanen og for alt i verden ikke lægge op til den høje dansker.

Garneret med uvant mange fejl fra Axelsens ketsjer strøg den undertippede spiller fra Hongkong i front med 9-2 på kort tid.

Nede 4-11 ved opholdet fik Axelsen en snak med sin træner. Det så ud til at hjælpe.

Stille og roligt åd han sig tilbage på pointtavlen og fik kontakt ved 14-14.

Lee Cheuk Yiu var dog godt spillende, og han spillede med enorm skarphed i sine slag. Adskillige slag på linjerne holdt ham helt med i sættet, og på sin anden sætbold tog han overraskende første sæt.

Sidebyttet viste, at Axelsen havde stået på den svære medvindsside i første sæt. Fra starten af andet sæt havde Lee Cheuk Yiu svært ved at styre længden på sine slag på baglinjen.

Til gengæld spillede hongkongeren med nærmest uhyggelig skarphed på nettet. Han blev ved med at vinde point med sit skarpe netspil, så Axelsen ikke kunne trække fra.

Selv om Lee Cheuk Yius chancebetonede spil voldte Axelsen problemer, endte sættet 21-15 i dansk favør.

Efter at have lykkedes med de fleste af sine chancebetonede slag i de to første sæt sneg fejlene sig ind hos den offensive spiller fra Hongkong.

Det gav ro til Axelsen, som pludselig også fik bragt sit eget uhyggelige angreb i spil. Og så blev den sædvanlige niveauforskel tydelig.

Fra 4-4 rykkede Axelsen til 11-6 ved sidebyttet, hvor han endda kom tilbage på den gode side i modvind. Herfra var der ingen spænding tilbage i opgøret.