Magnussen før Melbourne: Jeg kan ikke forvente podie-placeringer som i junior-tiden

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Magnussen før Melbourne: Jeg kan ikke forvente podie-placeringer som i junior-tiden
Magnussen før Melbourne: Jeg kan ikke forvente podie-placeringer som i junior-tiden
Magnussen før Melbourne: Jeg kan ikke forvente podie-placeringer som i junior-tiden
AFP
Kevin Magnussen bragede ind i Formel 1 med en andenplads i grandprixet i Melbourne i 2014. Podiepladsen er dog indtil videre hans eneste i motorsportens fineste klasse, og skulle det mod alle odds ske igen i den australske by i weekenden, vil han sætte mere pris på det.

"En plads på podiet vil helt sikkert betyde mere nu end dengang. Dengang havde jeg et helt andet mindset", siger han i en pressemeddelelse fra Haas.

"Jeg kom fra juniorrækkerne, hvor podier, sejre og mesterskaber kom regelmæssigt. At komme på podiet i Formel 1 var stort, men jeg forventede det nærmest. Virkeligheden har siden vist, at det ikke blev normen."

"I dag vil det betyde så meget mere, fordi det ikke er noget, jeg forventer. Jeg drømmer, håber og arbejder for det, men det er ikke noget, vi kan forvente, så det vil betyde en million gange mere nu", forklarer han.

Danskeren føler, at han er et helt andet sted i livet, end dengang han kom ind i Formel 1.

"Jeg føler, at jeg var et barn dengang. En tredjedel af mit liv er gået siden dengang, og der er sket meget siden", konstaterer 30-årige Magnussen.

Racerkøreren skaffede Haas sæsonens første point i Saudi-Arabiens løb tidligere i marts. Det kræver hårdt arbejde at få point ud af grandprixerne i denne sæson, mener teamchef Günther Steiner.

"Vi scorede ikke point i Bahrain, men som alle har set, er der lige nu fire stærke hold i Formel 1, og der er ikke mange point i spil."

"Vi kom ikke let til pointet, vi kæmpede flot for det. At få point er holdets største motivation. Hvis man får point, er folkene på holdet glade og motiverede til næste løb", siger han.

Løbet i Australien køres på søndag.