Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

NFL-hold åbner investor-døren for private selskaber: "Vi oplever en enorm interesse"

Udvalgte investeringsselskaber kan nu køb sig ind i op til ti procent af et NFL-hold.
Udvalgte investeringsselskaber kan nu køb sig ind i op til ti procent af et NFL-hold. ČTK/AP/Bart Young
Udvalgte private investeringsselskaber får nu lov til at investere i holdene i den bedste amerikanske fodboldliga, NFL.

Det oplyser NFL tirsdag.

Det sker, efter at ejerne af ligaens 32 hold har givet grønt lys til planerne ved et møde i byen Milwaukee i delstaten Wisconsin.

Beslutningen udgør en betydelig ændring i den måde, hvorpå holdene i NFL finansieres. Historisk set er holdene blevet drevet som såkaldte franchises eller har været ejet af velhavende enkeltpersoner.

Ifølge dokumenter, der beskriver rammerne for aftalen, kan de udvalgte selskaber købe sig ind i op til ti procent af et hold. Herefter skal de fastholde investeringen i mindst seks år.

Beslutningen kan muligvis ende med at give ligaen en kapitalindsprøjtning på milliarder af dollar, skriver AFP.

De investeringsselskaber, der har fået lov til at købe sig ind i ejerkredsene, er Arctos Partner, Ares Management og Sixth Street samt et konsortium bestående af Blackstone, Carlyle, CVC, Dynasty Equity og Ludis.

NFL-kommissær Roger Goodell gjorde i juli tegn til, at fodboldligaen var ved at være klar til åbne op for den nye type af investorer.

"I takt med, at sporten udvikler sig, vil vi sikre os, at vi følger med."

"Vi oplever en enorm interesse, og vi mener, at det i et begrænset omfang kan give mening for os, men sandsynligvis ikke med investeringer på mere end 10 procent," sagde han dengang til mediet CNBC.