Morten Green ikke i tvivl: I anden periode var Danmark klart bedre end Canada

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Morten Green ikke i tvivl: I anden periode var Danmark klart bedre end Canada

Mathias From (nr. 77) spillede en flot kamp
Mathias From (nr. 77) spillede en flot kampProfimedia
Den danske ekspert, og mangeårige danske landsholdskaptajn, ærgrer sig over at Danmark ikke var skarpere i deres gode perioder mod Canada. Chancerne var der, fortæller han til Flashscore.dk efter 1-5 nederlaget til Canada.

De danske is-løver kom ned på jorden igen, da stormagten fra Canada viste sig at være for stærke. Trods nederlaget så Morten Green mange fine momenter i det danske spil.

”Det var to rigtigt gode perioder af Danmark i de første 40 minutter. Især i anden periode synes jeg, Danmark var klart bedre end Canada. Desværre tager man ikke chancerne, blandet andet på tre powerplays, og så er det gamle sang om at kende sin besøgelsestid mod de gode nationer”, lyder vurderingen fra Morten Green, der helt overordnet set også mener, at Canada vandt kampen fortjent.

”De kommer ud i tredje periode, og viser hvor skabet skal stå. Danmark gav sig selv chancen, men var desværre ikke skarpe nok”.

Ved flere lejligheder har det været mere eller mindre envejs-trafik, når modstanderen har været Canada. Trods dansk sejr ved seneste møde, har det ellers været komfortable sejre til nordamerikanerne. Morten Green mener dog ikke, at  man skal begynde at drømme om, at nærme sig de allerbedste nationer.

Statistik fra kampen
Statistik fra kampenFlashscore

”Jeg tror ikke man i dansk ishockey skal drømme om at komme op i top-6. Det er for urealistisk. Kan man holde sig et sted mellem nr. 9 og 12, så er det rigtigt flot for Danmark. I dag er Danmark godt med langt henad vejen, og jeg synes altid Danmark har givet det chancen mod de allerbedste. Det er jo også kun to år siden Danmark slog Canada sidst”, lyder det fra Green.

Mathias From blev kåret til bedste dansker efter kampen. Den tidligere Herning-spiller, der netop har underskrevet en kontrakt med Klagenfurt i Østrig, får også roser med på vejen fra Green.

”Mathias viser at han har et rigtigt højt niveau. Han var en af dem der satte sig igennem rent tempomæssigt, både med sit skøjteløb og sin kreativitet. Han kunne let være blevet involveret i nogle danske mål, og det var meget fortjent, at han blev kåret som bedste dansker".

Den danske wing var ikke alene om at vise sig flot frem. Connor Bedard fra Chicago Blackhawks fik også viste smagsprøver på sit repertoire. Den unge superstjerne fra Canada stod for to scoringer, og en enkelt assists.

”Hvis vi skal være helt ærlige, var det nok bare en almindelig dag på kontoret for ham. Han laver alligevel sine points, og er utroligt god med pucken. Der er ingen tvivl om, at han er en verdensklassespiller i støbning. Han er det ikke endnu, men det er ikke tilfældigt at man snakker om Sidney Crosby, Connor McDavid og så Bedard i samme åndedrag”, lyder skudsmålet fra den danske ekspert.

Danmark har hviledag mandag, inden Norge igen er modstanderen. Norge har fået tilført en NHL-spiller i form af Mats Zuccarello, og har ligesom Danmark spillere der har deltaget i nationele finaleserier siden sidste møde.

Denne gang er der til forskel fra de sidste mange opgør vigtige VM-points på spil. Danmark kommer trods nederlag i de seneste indbyrdes landskampe ind til tirsdagens kamp som favorit, mener Morten Green.

”Det bliver en helt anden kamp, end den mod Canada. Tager man det spiller for spiller, så er Danmark bedre end Norge. Det er kamp Danmark skal vinde, og gør man det, så kan man begynde at drømme om en kvartfinaleplads”, vurderer Green, der heller ikke mener, at man kan bruge træningskampene inden VM til ret meget.

Kampen mod Norge spilles tirsdag, og faceoff er kl. 16:20.