Danmark vinder gruppefinale ved Thomas Cup efter afgørende Gemke-sejr

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danmark vinder gruppefinale ved Thomas Cup efter afgørende Gemke-sejr

Gemkes sejr over Hoh blev afgørende.
Gemkes sejr over Hoh blev afgørende.AFP
Danmark slog tirsdag eftermiddag ærkerivalerne fra Malaysia efter Rasmus Gemke i femte og afgørende kamp slog Justin Hoh,

Efter de to kampe i herredouble var endt i nederlag, og de to ditto i herresingle var vundet, var det op til Rasmus Gemke af slå 20-årige Hoh. Det gjorde han med cifrene 21-19, 19-21, 21-13. Danskerne tager dermed gruppesejren.

Malaysia blev slået med 3-2 efter en tæt dyst, hvor den danske tredjesingle, Rasmus Gemke, vandt den femte og afgørende kamp mod det unge talent Justin Hoh.

Dermed gjorde Danmark rent bord i gruppen.

Med gruppesejren får Danmark på papiret en noget nemmere opgave i kvartfinalen, da man i den kommende lodtrækning undgår de øvrige gruppevindere, som forventes at være Kina, Japan og Indonesien.

Den danske verdensetter, Viktor Axelsen, gav Danmark en perfekt åbning på kampen, da han slog verdens nummer ti, Lee Zii Jia, med cifrene 21-16, 24-22.

Axelsen var i kontrol gennem hele første sæt, og han så længe ud til at gentage stilen i andet sæt.

Her førte Axelsen med 19-13, men Lee Zii Jia forsøgte sig med det helt store comeback ved at udligne til 19-19.

Det lykkedes dog danskeren at hive kampen hjem på den fjerde matchbold.

Så skulle Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen i aktion i den første double, og de kom godt fra start ved at vinde første sæt 21-17, men Aaron Chia og Soh Wooi Yik vandt de to næste sæt 21-17, 21-16, og så var der balance i det samlede regnskab.

Anders Antonsen bragte dog Danmark tilbage i spidsen ved at slå Leong Jun Hao stensikkert med 21-14, 21-10.

Så kunne Rasmus Kjær og Frederik Søgaard afgøre kampen til Danmarks fordel, og det så rigtigt godt ud, da parret i første sæt bragte sig foran med 19-12.

Goh Sze Fei og Nur Izzuddin kæmpede sig imidlertid tilbage og vandt sættet 23-21 efter to danske sætbolde, og de fulgte op med at vinde et tæt andet sæt med 22-20.

Så var det op til Rasmus Gemke at redde det danske hold, og han stod altså for presset.

Kampen mod Hoh begyndte meget lige, men Gemke fik overtaget, da han fra at være bagud 5-8 kom foran med 17-11. Kort efter var sættet dansk.

Hoh var dog slet ikke slået. Han fik også en god start på andet sæt og holdt fast denne gang, selv om Gemke kom fra 15-19 til 18-19.

Så skulle det afgøres i et afgørende sæt, der også startede meget lige. Efter flere udmarvende dueller var stillingen 9-9 knap halvvejs, før Gemke fik et lille overtag.

Hoh virkede mest træt i den periode, og Gemke kunne gå fra 13-12 til 17-12.

Der var ikke mere saft tilbage i malaysieren, og Gemke kunne knytte næven i triumf efter endnu en Hoh-fejl.