Både i 2016-17 og 2018 endte henholdsvis damerne og herrerne i konflikt med DBU og nægtede at spille kampe, og det vil DBU-formand Jesper Møller for alt i verden gerne undgå denne gang.

Kvindefodbolden har udviklet sig meget de senere år, og Jesper Møller er også indstillet på, at det er den af aftalerne, som skal have det største løft.

"Vi skal prøve at komme tættere på, at der er større ligestilling. I hvert fald på det sportslige område", siger Møller til DR Sporten.

"Vi så i Australien (til VM, red.), at FIFA tilvejebragte nogle rammer for kvindelandsholdet, som jeg kunne genkende fra Qatar (herre-VM, red.) med faciliteter, rammer og den måde, man rejser på. Det skal vi komme meget, meget tættere på".

Man bemærker i udtalelsen, at det er det sportslige område, han snakker om.

I andre nordiske lande har man i de seneste landsholdsaftaler indført ligeløn for herrerne og damerne. I Sverige har man eksempelvis lavet én samlet landsholdsaftale for begge køn.

DBU-direktør Erik Brøgger har tidligere udtalt, at han gerne vil arbejde for en lignende aftale i Danmark i fremtiden. Men Jesper Møller tvivler på, om det bliver allerede denne gang.

"Vi har tradition for at have to separate aftaler. Andet ville jo kræve, at både herre- og kvindelandsholdet synes, det er en god idé. Det ved jeg ikke noget om endnu. Det må være en forhandling", siger han til DR Sporten.

Med udgangspunkt i de eksisterende aftaler er der lang vej til ligestilling - især økonomisk.

Eksempelvis modtog hver af de 26 spillere på herrelandsholdet, som blev udtaget til VM i 2022, 891.000 kroner af DBU i henhold til landsholdsaftalen.

For spillerne på damelandsholdet, som blev udtaget til VM i 2023, var beløbet 10.000 kroner.