Barça-træner og profil kritiserer manglende mållinjeteknologi: Det er en skændsel
"Jeg har svært ved at finde ord for (manglen på, red.) mållinjeteknologien. Jeg synes, det er en skam, at de ikke har billeder til at tjekke. Denne verden flytter mange penge, og jeg synes, det er en skændsel, at de ikke har det til det her," fortæller Barcelona-målmanden i mixed zone, da han bliver spurgt om den bold, som Lunin sparkede ud, uden at der var billeder, der viste, om bolden var gået helt over mållinjen.
Det samme mente Barcelona-træneren i presserummet.
"Jeg er fuldstændig enig. Det er virkeligheden, det er en skændsel, ja, det er det".
Xavi gav også dommeren skylden for nederlaget.
"Jeg sagde, at jeg ville ønske, at (dommeren, red.) ville gå ubemærket hen, og at han havde ret. Nå, men ingen af delene var altså tilfældet."
Og han begrundede sit argument således.
"Med den kamp, vi spillede, ville det normale have været at vinde, men vi kunne ikke på grund af vores egne specifikke situationer og ugunstige situationer, som vi ikke kan kontrollere, på grund af dommeren. Holdet kæmpede rigtig godt, vi var bedre end Madrid på deres bane, vi fortjente de tre point. Jeg kan ikke snyde mine fans, vi spillede meget god fodbold, vi fortjente de tre point, men de slap væk fra os på grund af uheldige omstændigheder."
Under alle omstændigheder kaster han ikke håndklædet i ringen, selvom han bekræfter, at målet nu er at blive nummer to.
"Vi skal stadig kæmpe for andenpladsen, som giver os adgang til en vigtig titel i næste sæson. Skal jeg genoverveje min beslutning? Det er ikke det rigtige tidspunkt, det bliver svært at fordøje nederlaget og at tænke på den næste kamp mod Valencia. Der er seks kampe tilbage, og meget kan ske."