I et af de mest spændende titelkapløb i årevis hviler Arsenals ambitioner på skuldrene af deres mest forhadte rivaler, da Ange Postecoglous mænd er værter for Pep Guardiolas regerende mestre på en af spanierens største hadebaner.

Alt andet end en sejr til Cityzens vil give The Gunners ansvaret for deres egen skæbne inden sæsonens sidste kamp, hvilket efterlader Spurs ' fans i lidt af en knibe, da de selv stadig er svagt med i jagten på en Champions League-plads i næste sæson: Slå City og hold presset på Aston Villa på fjerdepladsen, men giv også Arsenal mulighed for at sætte deres fedtede fingre på trofæet, eller tab og se verden falde sammen om ørerne på tilhængerne på Emirates?

Det er dog ikke overraskende, at det ikke er første gang, et hold har brug for et positivt resultat fra deres ærkefjende for at kunne opnå en form for hæder.

Alene i det aktuelle, danske mesterskabsslutspil har Brøndby eksempelvis måttet heppe, på at FC København slog FC Midtjylland og omvendt. 

Her er nogle eksempler på, at klubber har været afhængige af en tjeneste fra deres ærkerivaler for at opnå titler:

United afhængige af Liverpool

Under ledelse af den legendariske Sir Alex Ferguson var Manchester United på vej mod et historisk Premier League-hattrick i sæsonen 1994/95. Men deres skæbne var ikke udelukkende i deres egne hænder.

På sæsonens sidste dag stod de nemlig over for et stædigt West Ham-hold, og havde der brug for en sejr for at hive titlen i land.

I mellemtiden var Liverpool vært for Blackburn Rovers, der blev ledet af ingen ringere end Anfield-legenden Kenny Dalglish, og som havde en smal afstand på to point i toppen.

En sentimental tilbagevenden til Anfield for Dalglish, kombineret med den intense rivalisering mellem Liverpool og Manchester United, ville måske resultere i en hjælpende hånd til de blå og hvide skjorter fra Lancashire, ikke sandt? Nej, ikke bare lige sådan.

Efter at et mål af John Barnes havde udlignet Alan Shearers føringsmål for Blackburn, sikrede Jamie Redknapp nemlig "The Reds" en sejr i de døende minutter, og de tilstedeværende troede, at de måske netop havde givet titlen til deres ældste rivaler.

Men Manchester United selv blev overraskende slået af West Ham. Slutfløjtet lød på Anfield, og med det blev Manchester Uniteds drøm om et hattrick knust.

Blackburn blev kronet som mestre med et enkelt point, hvilket gav sidste spillerunde et dramatisk twist, der efterlod en bitter smag i munden på Uniteds fans.

Skotlands dobbelte skuffelse

Skotlands Euro 96-kampagne var en sørgelig historie, fyldt med frustrationer.

Mødet med ærkerivalerne fra England i gruppespillet endte med et demoraliserende 2-0-nederlag, en kamp, der især blev ætset ind i den skotske, kollektive hukommelse takket være Paul Gascoignes vidundermål.

Deres kvalifikationshåb var dog ikke helt slukket efter en sejr over Schweiz og en hårdt tilkæmpet uafgjort mod Guus Hiddinks Holland, selvom Skotland havde brug for en stor tjeneste fra deres gamle engelske venner: En sejr på fire mål over det hollandske hold for at være helt præcis.

Værterne England, der blev drevet frem af et larmende hjemmepublikum fra Britpop-æraen, som sang Baddiel og Skinners "Three Lions", stormede frem til en solid 4-0-føring og gav dermed håb til de skotske fans, der nervøst fulgte med på den anden side af grænsen.

Men så, med kun få minutter tilbage, scorede hollænderne et trøstemål ved den unge Patrick Kluivert og knuste dermed Skotlands drømme.

Skotterne blev elimineret på grund af målforskellen, en grusom skæbne takket være deres sydlige naboer, som til gengæld gik videre til knockoutkampene med et skævt smil.

I sidste ende vandt englænderne dog igen ikke noget som helst, da de røg ud i semifinalen mod Tyskand.

Leeds sender titlen til Manchester

Da Premier League-sæsonen 2002/03 nærmede sig sit klimaks, var Manchester United heldige med kampprogrammet.

Deres største udfordrer i titelkampen var Arsenal, som endnu en gang var i hælene på Sir Alex' mandskab.

De skulle møde Leeds United, som godt nok ikke er en klub, der er særlig venligt stemt over for den røde del af Manchester, men som ankom til Highbury med masser at spille for, da de forsøgte at undgå nedrykning.

Med kun tre kampe tilbage ville en sejr til Leeds hos sidste sæsons Invincibles give titlen til De Røde Djævle.

Holdet fra Yorkshire bragte sig foran to gange, men blev presset tilbage af Arsene Wengers heftige blanding af superteknikere og fysisk stærke typer, der begge gange fik udlignet, inden australske Mark Viduka hamrede bolden i mål i det 88. minut, sikrede en usandsynlig 3-2-sejr til gæsterne og dermed en ottende Premier League-krone til United.

I betragtning af at Arsenal var otte point foran i starten af marts, gjorde det nederlaget endnu mere ulykkeligt for Gunners-fans, der havde set deres hold falde fra hinanden i den sidste del af sæsonen.

Pompey nægter at hjælpe Saints

Sæsonafslutningen i 2004/05 bød på en mindeværdig nedrykningskamp mellem West Brom, Crystal Palace, Norwich og Southampton.

Saints' håb om overlevelse hvilede på en sejr til sydkystrivalerne Portsmouth i deres sidste kamp mod The Baggies.

Det store problem var, at Portsmouth allerede var i sikkerhed og - endnu værre - ikke viste noget ønske om at hjælpe deres naboer, tabte kampen 2-0 og dermed dømte Southampton til en sæson i The Championship.

Scenerne var utrolige på The Hawthorns efter slutfløjtet med en invasion af jublende West Brom-tilhængere, der fejrede deres overlevelse, mens Pompey-fansene endda også deltog i festen efter at have givet deres største rivaler dødsstødet.

Arsenal håber på, at Spurs ødelægger Fergies treble

Premier League-sæsonen 1998/99 var en neglebidende affære med Arsenal og Peter Schmeichels Manchester United i endnu en hård titelkamp.

Inden sidste spilledag havde United et spinkelt forspring på et point. Mens Arsenal komfortabelt sikrede sig deres egen sejr mod Leeds, hvilede begge holds skæbne dermed på Uniteds kamp mod The Gunners' værste rivaler i Tottenham Hotspur på Old Trafford.

Spurs, der ligger midt i tabellen og er kendt for deres uforudsigelige natur, kom chokerende foran i første halvleg ved Les Ferdinand og sendte dermed en bølge af håb gennem den røde halvdel af Nordlondon - og et stort gys gennem Manchesters ligeledes røde del.

Det var dog alt sammen kortvarigt.

Manchester United kom tilbage med mål af David Beckham og Andy Cole på hver sin side af pausen og sikrede sig Premier League-titlen på deres vej mod en historisk treble, en bedrift, som aldrig før er blevet udført af en engelsk klub.

Kampen bød på bizarre scener blandt tilskuerne på stadion, hvor store dele af udebaneafsnittet - som havde et banner med ordene "Let Them Win" hængende - buhede, da Ferdinands mål gik ind, mens næsten hele stadion jublede over resultatet, da der blev fløjtet af for fuld tid. Nogle Spurs-fans blev endda hængende for at se United løfte trofæet.